Nyhed

Oplev GAFFA-Prisen live i 2022

GAFFA.dk – alt om musik

Nu vender vores populære prisfest og publikum tilbage for fuld udblæsning, når vi præsenterer et to timer langt liveshow torsdag den 3. marts 2022 i Musikhusets Store Sal. Og du kan komme med.

Der er dømt underholdningsgaranti for publikum, seere og nominerede, når den røde løber rulles ud, og GAFFA-Prisen endnu engang afholdes i Smilets By. I en summende sal foran rullende kameraer vil aftenens velkendte GAFFA-værter, Thomas Skov og Carsten Holm, sørge for at underholde og uddele de vigtige priser.

13 GAFFA-priser skal fordeles mellem de artister, der har bidraget til vores fælles soundtrack i 2021, og både den danske og udenlandske scene bugner af ekstraordinære talenter og etablerede kendinge, der alle har lagt hjerteblod og stjernestøv i årets udgivelser og produktioner. GAFFA-Prisen adskiller sig fra andre danske award shows, fordi det ene og alene er lytterne, forbrugerne af musikken, dig, der bestemmer, hvem der løber med sejren i de forskellige kategorier. Vi skal nok informere nøje om afstemningen inden længe. Ud over de publikumsbestemte priser vil der under showet også blive uddelt en jurybestemt specialpris.


Sammen med de mange glade nominerede og vindere kan du glæde dig til at opleve nøje udvalgte, overraskende og sprængfarlige liveoptrædender, når vi traditionen tro præsenterer en bred vifte af ekstremt stærke liveartister. På GAFFA har vi en tradition for at introducere et alsidigt lineup, og i år bliver absolut ingen undtagelse. Kom med til GAFFA-Prisen, hvis du vil underholdes, overraskes og være med til at hylde musikken og musikerne. Vi har meget at takke dem for.

Som noget nyt og ekstraordinært giver en billet til GAFFA-Prisen også adgang til efterfesten, der i år foregår i Musikhusets foyer umiddelbart efter showet. Det er ikke for tidligt at annoncere, at årets fest bliver GAFFA-Prisen, og du er inviteret. Stay tuned.

GAFFA-Prisen 2022 afholdes i samarbejde med Musikhuset Aarhus.


Billetprisen er 290-390 kroner eksklusive gebyr, og billetsalget er netop gået i gang via www.musikhuset.dk

GAFFA Plus-medlemmer kan købe billetter med 20 procent rabat via dette link

ANNONCE