Nyhed

KLASSIKEREN: Kvindefjendsk rock for arenaerne

GAFFA.dk – alt om musik

Velkendt misogyni, men i sydstatsrock-dragt, blandt andet. Den nu 31 år gamle Use Your Illusion I var albummet, der fra start viste alle de nye og gamle sider af Guns N 'Roses. Axl Rose ønskede til gengæld at tage på turné med NWA. GAFFAs Daniel Horn fortæller historien om, da et af verdens største rockbands slog på den store tromme.

I begyndelsen af ​​90'erne havde rock og gangster-rap flere gange nærmet sig hinanden. Guns N ' Roses-medlemmer tog enhver chance, de kunne, for at hype den lidt hårdere og politiske hiphop. Du kunne se Duff McKagan i en Public Enemy-T-shirt, og du kunne høre Axl Rose udtale et ønske om at turnere med NWA. Dengang var han dog bekymret for, at en eventuel fælles turné med Comptons fineste ville resultere i racekrig ved koncerterne. Dette skyldtes, at Ku Klux Klan havde vist interesse for Guns N 'Roses efter de berygtede homofobiske, nationalistiske og racistiske tekstlinjer i “One In A Million”. Uden at komme for meget ind på denne sang – som stadig er en varm kartoffel – fortæller den historien om en ung, naiv og senere bange Axl, der forlader Lafayette i Indiana og tager til Los Angeles. Måske står det som det ultimative bevis på, hvornår frygt for det anderledes bliver til racisme.

Lighederne mellem, hvad Guns N 'Roses lavede på Sunset Strip, og hvad NWA gjorde på en 36-minutters kørsel væk i Compton, er nogle gange slående. Begge stod med gadens sprog. Det hårde og kolde og det langtfra charmerende. Provokationen var direkte og konstant uden egentlig at stræbe efter provokation. Du hørte det på debuten Appetite For Destruction, du hørte det på Lies, og du hørte det en septembernat i 1991, da Guns N 'Roses Use Your Illusion-pladerne blev solgt i håndkøb. Allerede i den indledende “Right Next Door To Hell” råber Axl Rose et rasende "Fuck you, bitch!", og den røde linje er tegnet.

Axl Rose har i interviews fortalt, at indledningen til Use Your Illusion I var holdt i den gamle Guns N 'Roses-skole fra Appetite For Destruction, men at albummet senere skulle udvikle sig i sin lyd – først mod sydstatsrock og videre mod ballader og eksperimenter, hvor det afsluttende nummer “Coma” skal ses som det definitive mærkelige højdepunkt for første del af de to album. Axls analyse fungerer generelt godt, men den sydlige rockstemning optræder allerede på andet nummer, “Dust N 'Bones”, for at blive fulgt op af coveret “Live And Let Die” og balladen “Don't Cry”. På en måde føles indledningen som en hurtig præsentation og opsummering af, hvad bandet var blevet til, minus det eksperimenterende. Appetite For Destruction-vanen blev sandsynligvis fanget på punk-inspirerede numre som “Perfect Crime” og “Back Off Bitch”.


Og Axls ucharmerende persona med kvindefjendske tekster var stabilt til stede. Forskellen fra før var, at han her (læs: "You Ain't The First") gav dette kvindehad en mere blød udklædning musikalsk. Og i tilbagelænet form bliver den endnu mere effektiv. Mere ulækker. Så mange kvinder, der må have gjort denne karakter trist gennem årene, og loven og sproget fra den hårde gade dukker op igen. Der er ingen censur i dette. Det bliver mere som en bevidsthedsstrøm fra en person, hvis hjerne aldrig holder pause. Alle Axls oplevelser, både som iagttager og som personen midt i historien, følger med. Det er ikke et fantastisk syn, men livet er heller ikke altid så vidunderligt. Især ikke, når det drejer sig om en person, som nok ville have haft det bedst med lidt mental hjælp i stedet for at bedøve sig med ulovlige kemikalier.

Turnéerne omkring dobbeltalbummene Use Your Illusion I og Use Your Illusion II var mange. Selvom alle i bandet var mere eller mindre fordybet i destruktive stoffer, havde trommeslager Steven Adler taget tingene et skridt videre. Så meget, at det ikke engang var holdbart at arbejde i dette heroinkollektiv af et band. Han blev fyret, Matt Sorum trådte til, og pladerne kunne for alvor blive færdigskrevet. Det skal dog præciseres, at af disse 30 sange var mange ældre ideer; nogle kom til live lidt før Appetite For Destruction dukkede op. Derfor giver Use Your Illusion I og II også en fragmenteret følelse. Men det virker, især for den generation, pladerne var beregnet til. Den rastløse generation.



Som 11-12-årig kunne jeg blive fanget af både det punkede, pumpende og skræmmende på Use Your Illusion I, som den lidt mere frygtsomme og rodede sydlige rockstemning medførte. Omkring 30 år senere er det dog let at afvise den tidligere favorit “The Garden” (hvor Alice Cooper er gæst), da den ikke har ældet særlig godt. Heller ikke teksten til “Don't Damn Me” er særlig sjov at vende tilbage til.

Når det er sagt, er der stadig en stor del af sangene, der holder i dag. “Double Talkin 'Jive” med sit sanseløse drive, ”Coma” – en sang, som kom til Axl efter en intens stofrus – byder stadig på den totale klaustrofobi. Nogle passager ville nok have haft det bedre uden Axls daværende fascination af "fede" effekter. Tag “Garden of Eden” som et eksempel. En renere lyd havde løftet den rå punk i den.

Og så var der balladerne. For et band, der på egen hånd fjernede den udtværede kommercielle puddelfrakke fra Sunset Strip, var det et ret stort skridt for dem at bringe monumentale ballader til bordet. Ikke underligt, at Axl længe holdt fast i det episke “November Rain”, men han ville nok også gerne udvikle balladescenen og give den noget mere vægt. Og så kom balladernes ballade med en slutning, der emmer af desperation efter alt det sjove. Tak Slash for det.


Så hvorfor blev Use Your Illusion I og II sådan en succes? Der er selvfølgelig flere forklaringer her. I modsætning til debuten, der havde brug for tid og til sidst noget støtte fra MTV for at komme hjem, var Guns N 'Roses 1991 allerede et af de største rockbands i verden. Når man allerede er etableret, får man meget foræret. Men efterfølgeren til "køb os lidt tid"-udgivelsen Lies kunne lige så godt have været en dobbelt-cd med alt, hvad det medfører af omkostninger. At den i stedet blev præsenteret som to udgivelser, var også en invitation til den ikke altid så tætte målgruppe: De unge. "Hvem køber en plade for 29 dollars, når et andet nuværende rockband sælger deres nye plade for det halve", som Axl så kynisk og selvbevidst udtalte i et interview. Smid musikvideoen til “November Rain” ind i spillet, og så er den hjemme.

Med tanke på folks syn på nutidig gangsta-rap og den “cancel culture”, der hersker, er det ret interessant at gå tilbage til Guns N 'Roses gigantiske Use Your Illusion-projekt, som også blev en ekstrem vigtig del af denne skribents opvækst. For kan du forestille dig, at jeg hverken er blevet homofob, racist eller kvindehader. Er du?


LÆS OGSÅ: KLASSIKEREN: Opfylder alt andet end et umuligt ønske

ANNONCE