x

Metallica- og Ja Rule-samarbejde på vej

Metallica- og Ja Rule-samarbejde på vej

Metallica og den 2pac-lydende rapper Ja Rule samarbejder på nummeret ”We Did It Again” fra det kommende Swizz Beatz-album ”G.H.E.T.T.O Stories”. Swizz Beatz-albummet, der udsendes til december, indeholder også bidrag fra Eve, P.Diddy, LL Cool J, ’Lil Kim og Shyne.

Det kan desuden nævnes, at Metallica udsender det tidlige 90’er-boks-sæt ”Live Shit: Binge And Purge” i dvd format den 12. november. Udgivelsen kommer til at indeholde 2 dvd’er med koncerter fra San Diego og Seattle og 3 cd’er med koncerter fra Mexico City. Boksen bliver mindre i størrelsen end den sjældne original. Og bogen, der fulgte med i den originale boks, er at finde på en af dvd’erne til downloadnig og print, og kan også downloades fra hjemmesiden metallica.com.

Der er stadig ingen information om Metallica-trioens kommende nye album.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA