x

Vinderne i Rolling Stones-konkurrencen er fundet

Vinderne i Rolling Stones-konkurrencen er fundet

I 60’erne og 70’erne var der mange kvalificerede kandidater til ovenstående (uofficielle) titel – men med Rolling Stones’ helt usædvanlige evne til at fylde stadions og levere varen, nu på 40. år, er enhver konkurrence fejet af banen.

Beatles har gjort væsentlig flere sange til globalt folkeeje, de enkelte Stones-album hører ikke til blandt verdens absolutte topsælgere, og gruppen bliver ofte forbigået, når magasiner m.m. kårer “de bedste plader gennem tiderne”.

Når Rolling Stones alligevel indtager en urørlig position i rockhistorien, hænger det nok så meget sammen med, at de mere end noget andet orkester har personificeret begreber som oprør, sex, vitalitet, stil, narko og kreativitet – vigtige ingredienser, som gjorde rockmusikken til kulturel magtfaktor og internationalt samlingspunkt, ikke mindst mens genren var ung.

Stjal showet fra Everly Brothers
Rolling Stones har altid været en regulær skandale-magnet og er det tætteste, man kommer på selve det stof, som rock’n’roll-myten er gjort af. Historien om “de slemme drenge” er tæt på uendelig og er beskrevet i nogenlunde samme antal bøger og publikationer. Men en ultra-komprimeret udgave kunne f.eks. tage sig således ud:

Teenagerne Mick Jagger og Keith Richards fra forstaden Dartford i Kent, mødes i 1961 og flytter året efter sammen i en lille London-lejlighed med guitaristen Brian Jones.

I 1962 er Stones’ oprindelige lineup samlet for første gang: Mick Jagger, vokal, Keith Richards, guitar, Brian Jones, guitar, Bill Wyman, bas og Charlie Watts, trommer. Rolling Stones spiller hver uge på The Crawdaddy Club i Richmond og får hurtigt fat i et eksalteret publikum, som tænder på Stones’ dynamiske rhythm’n’blues-covernumre og provokerende sceneoptræden.

I april skriver gruppen under på en management-kontrakt, i maj får de pladekontrakt med Decca, og i juni udkommer singlen ”Come On”. Senere på året er de sammen med Bo Diddley support for The Everly Brothers, men stjæler showet.

En masse musikere begynder at hænge ud omkring Stones og deltage i udskejelserne, bl.a. Jimmy Page og Pete Townshend, og de senere hovedrivaler The Beatles dukker også op. I november 1963 udsender Rolling Stones i øvrigt deres version af Lennon/McCartney-kompositionen ”I Wanna Be Your Man”.

Populære samfundsfjender
I 1964 begynder musikken, myterne, modstanden og fanskaren for alvor at rulle for Stones. Gruppen starter sin første tur som headlinere (support er Ronettes), udgiver sit første (selvtitulerede) album, tager for første gang på USA-turné og får sit første #1--hit i England med ”It’s All Over Now”. Samtidig vil rygterne vide, at Mick Jagger er indlagt på en klinik i Stockholm for at få foretaget en kønsskifte-operation. Melody Maker indleder i marts en skrækkampagne mod Rolling Stones under overskriften “Ville du lade din datter gå ud med en Rolling Stone?”, og det efter at de britiske medier i øvrigt længe har gjort, hvad de kunne for at sable de unge rebeller ned. I USA tager Dean Martin tråden op, da Stones gæster hans show. Under samme USA--turné får Keith Richards en pistol for tindingen af en emsig politimand, der vil undersøge indholdet i hans drink.

Men fanskaren stiger proportionalt med den chikane, som Stones bliver udsat for af myndigheder og rettænkende borgere. I Paris smadrede publikum alle vinduer efter en koncert, og 150 blev arresteret (store sager i 1964). På vej hjem fra en koncert i marts 1965 lader Bill Wyman sit vand i det fri, hvilket bliver indrapporteret til politiet og udvikler sig til en kæmpe pressesag – Mick kvitterer med bemærkningen “vi pisser, hvor som helst det passer os”. Keith Richards har sin helt egen vandladnings-historie: ”Rejsende i en VW bliver man vænnet til at pisse gennem luftkanalerne, vi havde ikke tænkt os at stoppe for noget.”

I ’65 udsender Stones to album og derudover gigant-hittet ”Satisfaction” i august måned. Senere på året deltager Richards og Jones i den amerikanske beatforfatter Ken Keseys ”Acid Test Party” og tjekker her det helt nye stof LSD ud.

I ’66 bliver Stones-albummet ”Aftermath” nr. 1 i England. Bluesrødderne er stadig tydelige, men en djævelsk og psykedelisk snert har sneget sig ind i tekst, musik og udstråling – makkerparret Jagger/Richards står nu for al sangskrivning. Først udkommer ”Paint It Black” som single, men den største forargelse vækker bagsiden af coveret til Have You Seen Your Mother Baby?”, hvor Stones er afbildet i drag-kostumer.

Hotel Tremmely
I februar ’67 præsenterer politiet Keith Richards for en ransagnings-tilladelse og finder amfetamin (som efter sigende tilhørte Jaggers kæreste Marianne Faithfull), og Mick Jagger anholdes ligeledes for at besidde cannabis. Richards idømmes ét års fængsel og Jagger tre måneder, domme, som senere bliver modificeret. I august udsender Stones ”We Love You” som tak for tilhængernes støtte i forbindelse med retssagen. I oktober idømmes Brian Jones ni måneders fængsel for at besidde cannabis…

Samtidig med at narkoproblemer, interne stridigheder og almen tumult præger gruppen, udvikler de sig voldsomt musikalsk og udgiver helstøbte album som ”Beggars Banquet” i 1968 og ”Let It Bleed” i januar 1970, og populariteten er stærkere end nogensinde. I ’68 holder ”Jumpin’ Jack Flash” f.eks. hitlisternes førsteplads i 6 uger. Men samtidig begynder det udsvævende rock’n’roll-liv at kræve sin pris.

Det tager hårdest på Brian Jones, og den 8. juni ’69 meddeler han, at han forlader Rolling Stones – 3. juli samme år finder hans svenske kæreste Jones død i swimmingpoolen efter nattens midnats-party.

Få dage senere spiller Stones en gratis memorial-koncert for Jones i Hyde Park – 350.000 mennesker deltager. Mick Taylor er nu officielt den nye Stones-guitarist. Inden året rinder ud, får Stones aflivet de glade hippie-60’ere én gang for alle. I forbindelse med udendørs-(festival)-koncerten Altamont ved San Francisco d. 6 december er Hell’s Angels hyret som vagtværn. For øjnene af Mick Jagger likviderer Hell’s Angels en fan, der prøver at komme op på scenen. Jagger kommenterer den fatale episode lettere afværgende med: ”Den samme mængde mennesker forlod Altamont, som der gik ind, fordi der var én, der blev dræbt, og en, dér blev født”. Koncerten er foreviget på film i videoudgivelsen ”Gimme Shelter”


Langtidsholdbar
Op igennem 70’erne fortsætter Stones i velkendt stil. Udgiver flere sublime album (bl.a. ”Sticky Fingers”, ”Goats Head Soup” og ”Black And Blue”). I ’72 blev Richards’ hjem i Schweiz rengjort for stoffer af nogle nære venner; der blev fundet 50 gram kokain og smack samt 5000 brugte nåle. Senere på året var Stones i gang med en nordamerikansk turné, som Jagger senere beskrev med ordene: ”Det var en rimelig vild turné: piger, drinks og så videre, sågar rock’n’roll”. Richards havde altid sin sorte læder-lægetaske og en udhulet barberskumsdåse fyldt med hårde stoffer med sig; der var pludselig andre ting, der var mere interessant end søvn, udtalte Richards, ja, søvn var ligefrem valgfrit. Det meste af turnéen er foreviget på den ikke officielt udgivne film ”Cocksucker’s Blues”.

I 1974 trækker Mick Taylor sig, og Richards’ ”pal” Ronnie Wood erstatter ham. Mick Jagger har sideløbende gang i en karriere som skuespiller. Bandet turnerer forsat intensivt, og Keith Richards’ og Brian Jones’ eks-kæreste Anita Pallenberg er en hårsbredde fra at blive idømt livsvarigt fængsel i Canada i ’77 for markant heroin-besiddelse. Samtidig løber der rygter i pressen om, at Jagger har en affære med den canadiske statsministers kone. 80’erne starter med udgivelserne ”Emotional Rescue” og ”Tatoo You” med hits som ”Waiting On A Friend” og ”Start Me Up”, og Stones begiver sig i ’81-’82 ud på en særdeles omfangsrig og succesfuld verdensturne.

Senere siver noget af gassen ud af ballonen. Kamphanerne Mick og Keith udsender soloplader og er åbenlyst utilfredse med hinandens meritter. Og efter at have holdt sig på måtten gennem alle årene bliver Charlie Watts pludselig narkoman midt i 80’erne. I ’86 optræder Stones for første gang live i næsten fem år til en surprise-koncert i 100 Club i London.

I 90’erne har Rolling Stones endnu en gang demonstreret, at der åbenbart aldrig gror mos på ægte rullesten. Fire gigantiske, udsolgte verdens-turnéer, og flere udmærkede plader.

Stones har udgivet 37 officielle album og er p.t. aktuelle med dobbeltalbummet ”Forty Licks”, som udsendes den 30. september. ”Forty Licks” er en dobbelt-cd med over to en halv times musik lige fra Stones’ tidlige dage som et hårdt, råt R&B-coverband helt op til i dag, hvor bandet har indspillet fire nye sange med Don Was som producer sammen med The Glimmer Twins.

Fem heldige vindere har nu mulighed for at vinde ”Forty Licks” i en limited edition-udgave samt en musemåtte formet som verdens mest kendte rocklogo.

Spørgsmålet er:
Hvilken ung pige blev tidligere Stones-bassist Bill Wyman gift med i midten af 80’erne? Og hvis mor efter parrets skilsmisse dannede par med Wymans søn?

Anita Pallenberg
Mandy Smith
Marianne Faithfull

Konkurrencen er færdig, og vinderne er:

Svein Harald Andresen
5750 Ringe

Jakob Quist
6760 Ribe

Kasper Andersen
2000 Frederiksberg

Lars Johansen
9800 Hjørring

Sarah Nielsen
6270 Tønder



Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA