Nyhed

Ny forsanger i TV-2 [NOT!]

Stridigheder under Grønlands-koncert førte til afgørende brud mellem Steffen Brandt og Danmarks kedeligste orkester. Den igangværende turné fortsætter dog.

Steffen Brandt har med øjeblikkelig virkning forladt sit livsværk, rockgruppen TV-2. Dermed påbegyndes et nyt kapitel i en af de længste Århus-historier i dansk musikliv.

Under gårsdagens koncert i Sisimiut i Grønland kom det til verbale stridigheder mellem de fire medlemmer. Diskussionen foregik lavmælt, men ingen af de grønlandske tilhørere kunne være i tvivl om, at den var helt gal på scenen.

I en pressemeddelse fra PladeSelskabet "Have A Guitar" fortælles det, at Steffen Brandt traf sin beslutning kort efter koncerten.


Danmarks kedeligste orkesters forårsturné er dog ikke aflyst. Som ny forsanger har de tilbageværende tre medlemmer hyret sidste års "Stjerne for en aften"-vinder James Sampson.

Gruppen fortsætter turnéen på fredag i Aabenraa under navnet TV-2 Zulu.

(Bemærk venligst at dette er en 1. april joke, red.)


ANNONCE