Nyhed

Bliv Den Bedste Rapper 2009

Konkurrencen afvikles i otte byer i løbet af foråret

Går man rundt med en barsk evne til at strikke ord sammen og levere dem på rappende vis - eller er man blot fascineret af dem, der har en sådan - så kan man trygt læse videre. Kåringen af Den Bedste Rapper 2009 skal ske i løbet af det kommende forår, og der er 10.000 kroner til vinderen.

Med publikum som dommere består den indledende runde af otte arrangementer rundt om i det ganske land:

Næstved: 3. april
Sønderborg: 4. april
Århus: 17. april
København: 18. april
Slagelse: 7. maj
Albertslund: 8. maj
Aalborg: 9. maj
Odense: 16. maj


Fra hver by skal findes to deltagere, som går videre til finalen, der foregår på Stengade 30 på Grundlovsdag. Publikums magt er her halveret, da en dommerkomité bestående af Streetmass, Tjes Boogie og Nemo også har sit at skulle have sagt. Arrangøren bag det hele er Blodense Entertainment.

Vil du læse mere - eller sågar tilmelde dig - kan dette klares på denbedsterapper.dk.

ANNONCE