Nyhed

Stone Temple Pilots-opsamling klar

”Thank You” ude den 4. november

Stone Temple Pilots udsender den 4. november opsamlingsalbummet ”Thank You”. Albummet kommer til at indeholde bandets 14 største hits samt den helt nye ”All In The Suit You Wear” og en akustisk udgave af ”Plush”-fra debutalbummet ”Core”.

Albummet udsendes også i en limited edition-udgave, der indeholder en dvd, hvor samtlige musikvideoer er inkluderet samt en times forskellige live-optagelser.

I øvrigt kan det nævnes, at Alien Ant Farms nye album ”truANT”, der udkom sidste uge, er produceret af STP’s bas- og guitarbrødre Robert og Dean DeLeo. Og at sanger Scott Weilands nye band Velvet Revolver netop har underskrevet en kontrakt med pladeselskabet RCA.



ANNONCE