Nyhed

Ekstra Kaizers-koncerter i DK

Det populære norske band indsætter ekstra-koncerter for fans

I forvejen har vi fortalt, at Kaizers Orchestra kan opleves i Store Vega den 18. september og, for århusianere, i VoxHall den 20. Efter at billetterne er gået som varmt brød, har bandet nu indsat to ekstra-koncerter for deres fans i Danmark, og i øvrigt kan bandet i denne ombæring også opleves i Ålborg.

I den nordjyske hovedstad går det løs den 17. september på Studenterhuset. Dagen efter den udsolgte koncert i Store Vega er der indsat endnu én, dvs. den 19. september. Og da koncerten på VoxHall i Århus ligeledes er udsolgt, vil bandet spille igen aftenen efter, den 21. i måneden. Kaizers Orchestra giver således intet mindre end fem koncerter i landet i denne måned.

Forsalget er i gang, og billetter til koncerten i Vega kan erhverves gennem billetnet eller via http://www.vega.dk, og til Århus-koncerten gennem ebillet eller http://www.voxhall.dk. Ålborggensere eller andre fra den kant bør checke http://www.studenterhuset.dk eller e-billetter.


ANNONCE