Nyhed

Asian Sensation udgiver single

Trioen fra X-Factor arbejder på et album og udgiver snart den første single herfra

"Danmarks største lykkepille" bliver de kaldt. De tre drenge, der tog dette års X-Factor med storm, er gået i studiet, og fra næste uge kan man købe den første single herfra, "Pigen Jeg Holder Af". Deres første album-udspil har endnu ikke fået et navn, men en talsmand fra pladeselskabet Warner Music fortæller i en pressemeddelelse, at det forventes at komme ud til næste forår.

Asian Sensation fik nogle hårde ord med på vejen ind imellem, og nåede da heller ikke i finalen. De fik til gengæld en del gode råd med på vejen, og dem har de tilsyneladende taget til sig, for siden de forlod X-Factor er de gået til stemmetræning, for at være bedre rustet til indspilningerne. De har desuden helt selv skrevet teksten til "Pigen Jeg Holder Af", og har ifølge pressemeddelelsen selv været med i alle beslutninger omkring deres første udspil:

"Drengene er selv kommet med i alle beslutninger, så de kan (be)vise, at de kan stå på egne ben - samt at ingen kan beskrive Asian Sensations univers bedre end drengene selv".


På singlen kan man høre tre forskellige versioner af sangen, der er blevet remixet af Flipside og Michael Parsberg, og den er blevet produceret af duoen Risskov Bandits. Hvorvidt disse vil være samarbejdspartnere med Asian Sensation om resten af pladen, vides endnu ikke.

Der er ikke kommet dato for udgivelsen af den samlede plade, andet end at det som sagt bliver i foråret 2010, men singlen kan købes fra tirsdag den 12. oktober.

ANNONCE