Nyhed

Apple undersøges af det amerikanske justitsministerium

Apple har gennem de seneste år opnået noget der ligner monopol på salg af digital musik med iTunes. Nu er en antitrust-sag måske under opsejling

Ifølge The New York Times er det amerikanske justitsministerium efter sigende gået i gang med at undersøge Apple i forbindelse med deres mulige antitrust-forretningsmetoder brugt i virksomhedens iTunes Music Store.

En af de ting Apple beskyldes for, er at overtale pladeselskaber til at undlade at indgå eksklusive aftaler med Apples største konkurrent, Amazon Mp3 Store.

Indtil videre har justitsministeriet efter sigende talt med ansatte i pladeselskaber og en række online musikvirksomheder.

Ifølge rygterne har Apple tilbagetrukket markedsføring af sange som deres konkurrent, Amazon, har indgået eksklusive aftaler med. Apple har indtil videre nægtet at udtale sig. Det samme gælder Amazon og Justitsministeriet.

Apple sidder, med iTunes, på omkring 69 procent af al salg af digital musik i USA, hvilket må siges at være ganske imponerende. Deres nærmeste konkurrent, Amazon Mp3 Store, har til sammenligning kun en markedsandel på 8 procent.

Udover at have Justitsministeriet på nakken omkring iTunes, forlyder det også at The Federal Trade Commission holder øje med Apple på grund af de regler de har givet til udviklere af applikationer til blandt andet deres iPhones. Det skyldes en klage fra Adobe.
ANNONCE