x

Tolstoys tipoldebarn synger jazz i Danmark

Tolstoys tipoldebarn synger jazz i Danmark

Den svenske jazzsangerinde Viktoria Tolstoy, tipoldebarn af den russiske forfatter Leo Tolstoy (kendt for blandt andet "Krig og fred" og "Anna Karenina"), kommer til Danmark i løbet af sommeren for at give tre koncerter på Jazzhus Montmartre i København. Hun kan her opleves sammen med bassisten Matthias Svensson, trommeslageren Rasmus Kihlberg og pianisten Jakob Karlzon.

Svenske Viktoria Tolstoy blev opdaget som 19-årig, og siden har hun udgivet otte plader og optrådt med store jazznavne som Ray Brown, McCoy Tyner, der også har spillet med John Coltrane, og Toots Thielemans. Hendes sidste album, "My Russian Soul", fra februar sidste år, udløste fire stjerner fra GAFFAs Ivan Rod, der kaldte pladen for et "fornemt jazzalbum".

Viktoria Tolstoy optræder med Matthias Svensson, Rasmus Kihlberg og Jakob Karlzon den 29. og 30. juni samt den 1. juli på Jazzhus Montmartre i København. Billetter kan købes via GAFFA Live.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA