Nyhed

Fool's Gold til København

Det Los Angeles-baserede musik-kollektiv Fool's Gold gæster Beta med deres festlige hybrid af vestlig-pop og afrikanske rytmer.

Musikkollektivet Fool's Gold besøger Danmark den 2. november på Beta i København. Bandet udgav i 2009 deres selvbetitlede album, og det er den, der nu tager dem rundt i både USA og store dele af Europa.

Det amerikanske band, som blandt andet består af tidligere medlemmer fra The Fall og We Are Scientists, skal på en eksperimenterende og original facon formå at skrue op for en multietnisk og spændende sound. Musikalsk bliver bandet sammenlignet med etablerede navne som Surfer Blood, Wavves, Vampire Weekend og Best Coast.

Det Los Angeles-baserede band er gennemsyret af inspiration fra en række forskellige multietniske stilarter. Det musikalske udtryk spænder over alt fra vestlig inspireret pop til et mere rendyrket afrikansk afsæt i deres melodier og rytmer. I en pressemeddelsle bliver det beskrevet, at gruppens to stiftere Luke Top og Lewis Pesacovs (Foreign Born) hovedprojekt er at udforske og dele deres kærlighed til den afrikanske musik med publikum.


Senest bandet gæstede Norden var til årets Øya Festival i Norge, men nu er turen kommet til Danmark for første gang.

Fool's Gold spiller på Beta den 2. november i København. Billetsalget er startet, og billetter kan købes via GAFFA Live.

ANNONCE