x

Jodle Birge er død

Jodle Birge er død

Jodle Birge aka Birge Lønquist blev efter 17 år fyret som tarmrenser fra Hobro slagteri i 1984.

Ikke længe efter var han dansktop-helt, der primært fra landets tankstationer, solgte kassettebånd i spandevis. "Rigtige venner" blev en landeplage af den slags som ikke var til at fordrive fra hverken æter eller øregange.

Successen bragte senere den jodlende tarmrenser til Nashville, Tennessee, hvor han indspillede med tunge drenge i genren. Han optrådte også i country musikkens mekka, The Grand Old Opry.

Det kneb desværre med helbredet for den folkelige sanger, som nu er død efter længere tids sygdom, kun 58 år gammel.

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA