Nyhed

Gregory Isaacs er død

Reggae-ikonet sov i dag ind efter en lang kamp mod kræften

Gregory Isaacs afgik i dag ved døden i London efter en lang kamp mod leverkræft.

Den jamaicansk-fødte sanger bliver betragtet som en af reggae-genrens største kunstnere. Allerede som teenager begyndte han sin udvikling mod reggae-himlen, og karrieren tog for alvor fart efter duetten "Another Heartache" med Winston Sinclair fra 1968.

I slutningen af 70'erne udgav han, ligesom The Gladiators, Big Youth og Culture, en række roste plader gennem pladeselskabet Virgin og nåede international berømmelse med dem. 80'erne var præget af en fængsling og et tilbagevendende narkotikaproblem for reggaestjernen.


Blandt hans mest kendte sange er blandt andet "My Only Lover", "Sinner Man", "Mr. Cop" og "Night Nurse".

Gregory Isaacs blev 59 år gammel.

Hør "Night Nurse" herunder:


ANNONCE