Nyhed

WavesOut holder release-party i aften

Det gratis danske streaming-site præsenterer sig selv i aften på Bakken i Kødbyen med blandt andet Kenneth Bager og Eumig & Chinon

WavesOut er navnet på den nyeste danske online musiktjeneste, der har set dagens lys. Den startede op 8. oktober med fokus på indie og elektronisk musik. En af bagmændene, Mark Petersen, udtaler i en pressemeddelelse om baggrunden for siden:

"Vi manglede et sted, hvor man med god samvittighed kunne lytte til undergrundsmusik". WavesOut har indgået en aftale med KODA, der håndhæver danske komponisters rettigheder, og siden finansieres igennem annoncer på siden.

WavesOut har allerede etableret samarbejder med mange af de danske uafhængige pladeselskaber, der blandt andet tæller Music For Dreams, Vuf Records og Rumraket. De står bag navne som Fagget Fairys, ElectroJuice, Efterklang med flere. Peter Regnersgaard fra WavesOut uddyber yderligere:


"Det er vigtigt for os, at man også kan høre de mindre kunstnere, og at WavesOut på den måde bliver en platform for inspiration, hvor brugerne kan dykke ned og gå på opdagelse efter ny musik."

I aften præsenterer WavesOut så sig selv ved et gratis release-party på Bakken i Kødbyen fra klokken 22 med både live-kunstnere som dj's. Programmet ser ud som følger:

Line-up BAKKEN:
22:00 – 23:00: MUZZLE FLASH & IAN MOORE
23:00 – 24:00: EUMIG & CHINON
24:00 – 01:00: LOU VAN
01:00 – 02:30: KENNETH BAGER
02:30 – 04:00: FREDERIK OLUFSEN

Line-up JÄGER-BUSSEN:
23:00 – 24:00: SLICK FANDANGO
24:00 – 01:00: ASLOPE
01:00 - 03:00: FREDERIK ROSENSTAND & CHRISTIAN ALEXANDER


Læs mere og ikke mindst: lyt på wavesout.com

ANNONCE