Nyhed

Dansk sanger forvekslet med Justin Timberlake

Rasmus Thude fik pludselig rigtig meget omtale, da hans nummer "LLL (Love, Liqour, Lick it)" blev mistænkt for at være den nye Justin Timberlake-single

Rasmus Thude er nok mest kendt for sin deltagelse i talentprogrammet X Factor i 2010. Måske vil nogen endda huske, at han også dengang blev sammenlignet med Justin Timberlake i hans måde at synge og danse på.

For nylig har der været ekstra meget opmærksomhed omkring den 21-årige dansker, da et af hans numre blev lagt på YouTube under titlen "Justin Timberlake - Take You Down".

Videoen blev hurtigt set og kommenteret af rigtig mange. Rygtet blev da endeligt afkræftet da det nåede den amerikanske pop-stjerne. Her kunne man for nylig læse på Justin Timberlakes Facebook-side følgende udmelding:


"Forskellige medier har for nylig fortalt, at en sang med navnet 'Take You Down' er et nyt nummer fra Justin. Det er ikke sandt. Sangen er lavet af en dansk musiker, som hedder Rasmus Thude. Justin har intet med sangen eller musikeren at gøre og forsikrer, at hans fans ville være de første til at få besked, hvis der kommer ny musik fra ham"

Til trods for, at sagen nu er afklaret kan Thude dog stadig sole sig i den øgede opmærksomhed han får ved at blive nævnt på Timberlakes Facebook-side som følges af 6,3 millioner verden over.

Nummeret som efter sigende skulle gå under titlen "Take You Down" er ikke et nyt udspil fra Justin Timberlake, men et nummer af Rasmus Thude som bærer titlen "LLL (Love, Liqour, Lick it)" (stavet, som det er skrevet her, selvom det normalt staves "Liquor").


Hør nummeret via Thudes MySpace-side.

ANNONCE