x

Atoi varmer op for James Blake

Atoi varmer op for James Blake

Den unge englænder James Blake udgav sin selvbetitlede og meget roste debutplade i februar, og gik nummer 2 på den danske albumhitliste, kun holdt tilbage af Agnes Obels "Philharmonics". Han spiller i et udsolgt Lille Vega i morgen den 5. april, og i den forbindelse har danske Atoi været heldige at lande den eftertragtede opvarmningsplads.

Den danske kvartet beskriver sig selv som 80'er synth-melankoli. Mens bandet venter på at få udgivet en officiel musikvideo til deres single "Yearning", har de brugt en trappeopgang på Østerbro som kulisser og lavet deres helt egen, som kan ses her.

Atoi udgav opfølgeren "Waves Of Past Relations" den 25. oktober 2010, og høstede 4 stjerner hos GAFFAs ammelder Simon Christensen, som blandt andet sagde:

"Hvis debuten var knitrende, er opfølgeren en samling af tektoniske lydlandskaber med en elektronisk 80'er-æstetik og en nordisk Karin Dreijer-lignende skikkelse i forsanger Ida Cæcilie Rasmussens musikalske præsens. Uden at fornærme banddemokratiet, så virker Atoi båret af to fremhævede elementer. Forsangerindens vokal ligger utroligt højt i mikset, og den soniske iscenesættelse i Emil Assing Høyers synths og programmering er et detaljeret lyddesign, der sigter højere end en musikkulturens masseproducerede effekter."

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA