Nyhed

The Flaming Lips afslører nyt

Det eksperimenterende rockband er ved at indspille et nummer, hvis varighed er seks timer

Amerikanske The Flaming Lips vil indspille et nummer med en varighed af seks timer, som bliver sat i værk for at indsamle penge til velgørenhed, skriver NME.com.

Bandet er ved at indspille nummeret "Found A Star On The Ground" for at samle penge ind til både The Central Oklahoma Humane Society og The Academy Of Contemporary Music på Oklahomas central-universitet.

Ved at donere, hvad der svarer til cirka 550 danske kroner, kan man få sit navn med i sangens tekst, som vil blive sunget af The Flaming Lips' frontmand Wayne Coyne.


The Flaming Lips blev dannet i Oklahoma tilbage i 1983. De nuværende medlemmer består af Wayne Coyne (vokal, guitar, keys), Michael Ivins (bas, guitar, keys, vokal), Steven Drozd (trommer, guitar, bas, keys, synthesizer, percussions, vokal) og live-medlemmet Kliph Scurlock (trommer, percussion).

Bandet debuterede i 1986 med albummet "Hear It Is" og har efterfølgende udgivet en længere række album. Senest udkom "Embryonic" i 2009, som modtog en fem-stjernet anmeldelse af GAFFAs Finn P. Madsen, som blandt andet skrev:

"The Flaming Lips har brudt med alle rutiner på Embryonic og virker i stedet for fuldstædigt udknaldede i deres fantastiske og bizarre tilbagetog til fortiden".


Du kan finde mere information om The Flaming Lips via deres hjemmeside.

ANNONCE