x

Kaizers Orchestra på Danmarksturné

Kaizers Orchestra på Danmarksturné

Kaizers Orchestra har en stor fanskare i Danmark og har også optrådt mange gange til diverse koncerter og festivaler.

Sidste gang orkestret besøgte Danmark til en klubturné var i marts 2011, hvor de spillede udsolgte koncerter i forbindelse med udgivelsen af første del af trilogien "Violeta, Violeta", der fik fire stjerner af GAFFAs anmelder, Erik Barkman, der blandt andet kaldte albummet "en solid samling strømlinede Kaizers Orchestra-sange". Gruppen har dog også besøgt Danmark denne sommer til koncerter på blandt andet Roskilde Festival.

Kaizers Orchestra, der synger på den norske Bryne-dialekt, som tales i området Jæren i Sydvestnorge, er nu klar til en ny miniturné i Danmark i forbindelse med udgivelsen af deres kommende studiealbum.

Nyt album

Den 13. januar udgiver Kaizers Orchestrea anden del af deres trilogi med albummet "Violeta, Violeta Vol. II", og allerede den 20. oktober udkommer den første single derfra, "Drøm Videre, Violeta".

Koncertdatoer

26.01 Store Vega, København: www.billetlugen.dk
27.01 Train, Aarhus: www.train.dk
28.01 Skråen, Aalborg: www.billetlugen.dk

Billetsalget starter fredag den 14. oktober kl. 10.00.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA