Nyhed

Ida Gard holder releaseparties i København og Aarhus

I anledning af udgivelsen af sit debutalbum holder Ida Gard i aften releaseparty i København og fredag i Aarhus

Ida Gard udsendte i dag albummet "Knees, Feet & The Parts We Don't Speak Of" og i den anledning holder hun i aften releaseparty i Huset i Magstræde i København, hvor hun vil give koncert kl. 21:00.

Den tidligere vinder af P3's KarriereKanonen fik i dag fem stjerner af GAFFAs anmelder Signe Bønsvig Wehding sammen med de rosende ord:

"Gard vandt P3's KarriereKanonen i 2008 med nummeret On His Knees, som også er at finde på debuten. Det er nu ikke et album, som bugner af oplagte radiohits, men både Sixteen og Sugar Mama aspirerer til en høj rotation. Der er krydsede fingre herfra. Ida Gards begavelse både i tekst og musik kræver og fortjener opmærksomhed."


Læs hele anmeldelsen her.

Ida Gard holder også releaseparty i Århus. Det foregår den 4. november på Stardust kl. 17:00. Her er der gratis adgang.

Fotografen Malte Greis har fulgt Ida Gards langtrukne bestræbelser på at udgive sit album, og resultatet af det kan ses på GAFFA TV.


Aftenens koncert koster 20. kr. i entré.

ANNONCE