Nyhed

Se masser af fotos og ord fra Sweden Rock

GAFFA var på pletten, da den store svenske rockfestival blev afviklet i weekeden

Se mange flere billeder i GAFFAs gallerisektion

Sweden Rock Festival 2012 blev som altid gennemført på en fuldkommen upåklagelig måde. Alt fungerede, og alt var velorganiseret bortset fra det massive regnvejr, der fredag eftermiddag måske fik lagt en dæmper på festivalen som helhed. Der var regn ... masser af regn. Det skal dog lige med, at vejret resten af tiden faktisk var smukt og behageligt. Som altid er festivalen desuden KUN en rockfestival. Som Danko Jones sagde, så er SRF den eneste festival, hvor man ikke spiller før eller efter et reggaeband eller andet ikke rock. Her er det rock, rock i alle afskygninger. Derfor er det ikke muligt at se det hele, da programmet er lagt, så man vælger mellem rockstilarter.

Min anmeldelse bærer præg af, at jeg har satset på den melodiske og klassiske rock. Der var masser af metalbands, som jeg ikke så, da de spillede samtidig med dem, jeg havde udvalgt, herunder vores egen King Diamond, som jeg kunne høre fik kæmpe bifald for sin optræden på Rock Stage sent lørdag.

Festivalen var i år præget af rutine ... på godt og ondt. Gode gedigne navne, der kan deres kram, men som måske ikke har så meget nyt over sig. Magien var måske en anelse sværere at få øje på end i seneste store år.

Det gennemgående tema var Fuck You! Vi blev godt nok bedt om at sige "Fuck You" mange gange i løbet af festivalen. Flere bands ønskede sågar, at vi skulle råbe "Fuck You" til dem og give dem fingeren. Måske "Fuck You" med medfølgende finger er på vej til at blive det nye goddag! Det er efter min bedste overbevisning endnu et fingerpeg om, at rutine og tåbelige slagord risikerer at kompensere for manglende fornyelse og manglende originalitet.


Læs en gennemgang af en lang række af koncerterne i GAFFAs artikelsektion.

ANNONCE