x

Juliette & The Licks gæster København

Juliette & The Licks gæster København

Det er ikke mere end små tre måneder siden, en af årets helt store positive overraskelser, Juliette & The Licks sidst gæstede vores lille rige. Ved den lejlighed spillede de et brag af en koncert i et udsolgt Lille Vega, og nu vender de så allerede snuden tilbage mod det danske.

Skuespillerinden (og naturligvis sangerinden) Juliette Lewis og hendes band går på scenen i Den Grå Hal den 2. december, og koncerten i København bliver bandets eneste i Skandinavien i denne omgang.

Opvarmningen af publikum står Baby Woodrose, der spiller deres første koncert i lang tid, for.

Billetsalget starter torsdag den 10. november klokken 10.00 via Billetlugen, landets Fona-butikker samt Sex Beat Records.

Se bandets hjemmeside her!


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA