Lukas Graham: Hvis vi aldrig er forberedte, så er vi altid forberedte

Lukas Graham har haft et fremragende år. 107 koncerter i 2012. Og de har lige taget fat på 2013, der bliver startet med 18 koncerter i det tyske. GAFFA fangede Lukas Forchhammer, Magnus Larsson, Mark Falgren, Kasper Daugaard til en kort snak, lige umiddelbart før deres EuroSonic-koncert. De ankommer lige fra en kort session, hvor de skulle spille to numre for en radiostation. Dem har de lavet næsten 50 af i løbet af det sidste års tid.

- I slut oktober og november havde vi en promotion tour, der bestod af de her sessions. Det er meget mærkeligt, at man ikke kan bygge det op. Det er ind og spille to numre, og så ud igen. Man står med den samme følelse, som når man kun må tage én bid af den gode bøf, fortæller Lukas Forchhammer og modtager en cola fra tour-manageren.

- Jeg troede, at du skulle til at sige, at der er en dobbelt rom i. Haha. Vi går tit og joker med vores alkoholikerimage, fordi vi er meget sobre, når vi er på tour. Når vi er blevet set i fjernsynet, eller når vi har lavet vores videofilm, så er det altid på fridage. Hvad gør man på en fridag, hvis man har fri dagen efter? Så drikker man sig fuld. Det gør man i Danmark.

Øvning er ikke et issue

Nu skal I spille på EuroSonic i aften – gør man noget særligt på at forberede sig til det?

- Nej nej. Man gør ingenting for at forberede sig til noget som helst. Vi har sådan et princip, der hedder, at hvis vi aldrig er forberedte, så er vi altid forberedte. Hvis vi er en lille smule ukoncentrerede inden en koncert, så plejer det at blive en rigtig god koncert. Vi har oplevet nogle gange, hvor vi har været for meget på for lang tid før koncerten. Så ryger gnisten (han knipser, red.). Det handler om at bygge det op til, at man peaker og blower lige præcis, når man går på scenen. Det er der, man starter opgangen. Den må ikke starte en halv time før.

I forhold til det her arrangement, har I så noget I håber at få ud af det?

- Vi har en halv time mindre end normalt. Vi plejer at spille i cirka 60-75 minutter. Vi har kun 45 minutter i dag. Vi har pillet nogle ting fra og puttet nogle ting til, for at man får et fyldestgørende indtryk af vores sæt. 45 minutter er jo ikke helt nok. Jeg synes, at 60 minutter er det mindste, vi kan spille og stadig være fyldestgørende, men jeg tror, vi klarer den i dag. Det skal vi nok. De kender os heller ikke, så det bliver lidt anderledes at overbevise dem, end når vi spiller i Danmark.

Har I spillet i Holland før?

Lukas: - Vi solgte en 70-100 billetter i Paradiso (spillested i Amsterdam, red.), sidst vi skulle spille i Holland i sommer. Vi spillede en Amsterdam- og en London-koncert efter hinanden.

Mark Falgren: - Vi har ikke spillet sammen nu i tre uger, og vi har ikke øvet, men det bliver skidegodt.

Lukas: - Vi øvede heller ikke før, så det er altså også bare normalt.

Hamburg næsten udsolgt

I forhold til udlandet så har I fået en del opmærksomhed i Tyskland. Hvordan har det været?

Lukas: - I Tyskland er det sjovt, fordi det er en blanding af firmaer, som presser os ud i radioerne og på tv, samtidig med at der også er et publikum, der køber billetter. Vi har snart solgt 900 billetter i Hamburg ud af de 950, der er til salg. Det er ret vildt. Når det er under et år efter, at vi har spillet vores første Hamburg-koncert, at vi så kan komme igen og nærmest for en udsolgt koncert på 950 mennesker.

Mark: - Vi har ikke sådan fysisk mærket, at vi er blevet kendte eller større i Tyskland.

Lukas: - Landet er så kæmpestort. Der er 85 millioner indbyggere.

Mark: - Det er lidt noget andet i Danmark. Jeg tror, vi spillede fire jobs på forårstouren i starten i Danmark, før vi tænkte, at nu er vi ved at være der.

Kasper Daugaard: - Vi er blevet rockstjerner.

Mark: - Ja lige præcis, hvor folk begyndte at råbe efter en på gaden. 

Lukas: - Vi skal også huske, at vi var i nogle meget små byer ind imellem. Hvis man kommer til Aabenraa, så ved alle i Aabenraa, at man spiller der den aften. Der hænger en mængde plakater i en begrænset bymidte. Der var en af de første weekender, hvor vi var på tour, hvor det var specielt at gå rundt i en by og mærke, at byen summede og ventede på en koncert senere. Det kan godt være, at de voksne ikke skulle ind og se den, men det skulle deres børn så. Det var lidt specielt.

Har I prøvet det noget sted i udlandet?

Lukas: - Ikke på samme måde. Nogle gange møder vi mennesker omkring spillestedet, hvis man lige er ude og ryge en smøg med Daugaard, så kan man godt lige møde nogen. Ellers har vi kun prøvet det i Hamburg. Der er jeg blevet stoppet engang. Vi er også blevet stoppet i lufthavnen, hvor folk kom og sagde, at de havde set os på fjernsyn dagen før.

Magnus Larsson: - Og så danskere.

Mark: - Det synes jeg er virkelig hyggeligt.

Lukas: - Når man møder danskere i udlandet, så har de ikke vores stjernestatus med sig. I Danmark bliver folk meget generte og forlegne, og jeg synes faktisk, at de skal holde op med det. De måtte godt bare komme hen og sige hej. Vi er sgu ikke nogen fancy-drenge. Hvis vi kun spillede én koncert om ugen, så tror jeg, at vi ville være fulde fem dage om ugen. Men fordi vi spiller en fem-seks koncerter på en uge, så lader vi bare være med at drikke. Haha.

Uden for Danmarks grænser

Hvor har I ellers kunne mærke interesse uden for Danmarks grænser?

Lukas: Vi har en stabil fast fanbase i Olso. Vi sælger en 200 billetter, når vi kommer derop.

Magnus: - Og England. Når vi har spillet i England, så har der jo faktisk været udsolgt hver gang. Jeg ved ikke, om det er fordi, at der er så mange danskere.

Lukas: - Ja eller sidste gang manglede der vist 50 billetter.

Magnus: - Der var plads til omkring 400-500 eller deromkring.

Lukas: - Vi spillede for omkring 400 mennesker, sidst vi var derovre i november. 

Kasper: - Det er meget godt gået i et land, hvor pladen ikke engang er kommet ud endnu.

Lukas: - Ja derovre har vi ikke været i radioen, men "Ordinary Things" kan høres på Spotify som det eneste.

Hvor bredt er jeres plade ude lige nu?

Lukas: - Danmark og Tyskland. Man kan vidst også godt købe den i Østrig og Schweiz, hvis man vil.

Har I nogle konkrete planer om, at det skal udvides?

Lukas: - Alt andet end en plan om at indtage hele verden ville bare være dumt. Vi har det lidt ligesom Pinky and Brain. Hver dag laver vi det samme, vi prøver på at overtage verdensherredømmet. Vores management-hold hedder Then We Take the World, så vi satser da på at leve op til det. Vi håber på, at det er dem, der kan presse os derud, så vi slipper for selv at være de der arrogante røvhuller, der siger, at vi skal derud. Haha.

Ghettopop

Hvordan er det at mærke som kunstner, at ens musik når ud over ens hjemlands grænser?

Lukas: - Jeg synes, at det er rart, som sangskriver og performer. Men kunst, det er sådan noget, der får støtte, og som folk ikke køber. Avantgarde-jazz – det kan betegnes som kunst. Er vi kunstnere? Jeg føler mig ikke så kunstnerisk. Haha.

Kasper: - Vi laver det, vi godt kan lide at lave, og det giver god mening for os. Hvis det også giver god mening for andre mennesker - uanset, hvad de så vil kalde det - så er det jo fedt.

Mark: - Jeg ser det mest som en livsstil, jeg ser det ikke som kunst. Det er bare det, vi har valgt at lave.

Lukas: - Det er ghettopop. Hvad er ghettopop. Det er det, vi laver. Hvad laver I? Vi laver ghettopop, det er det, vi laver. Haha. Hvordan finder man ud af, hvad det er? Man drikker sig rigtig fuld, og så skal man vågne op i det indre Nørrebro og stadig have sine penge på sig. Så kan man lave ghettopop. Jeg har ikke selv prøvet det. Jeg er aldrig nogensinde kommet derfra med mine penge på mig, men det er fordi, at Rust er så dyrt. Haha. Jeg bliver rullet hver gang jeg går på Nørrebro – altid inde på en eller andet bodega, hvor man mister sine penge. Det er en tyv, der hedder snaps. Farlig tyv.

Ham tror jeg godt, jeg kender. Men hvis I skal kigge på 2013, og hvad der skal ske for jer i udlandet, hvad er der så af planer?

Lukas: - Vi har Paris, Madrid, London. Vi har 18 koncerter i Tyskland her i januar/februar. Amsterdam. Schweiz. Østrig. En Danmarksturné. Vi har rigtig meget Tyskland. Vi har en masse festivaler i Tyskland og Danmark. Jeg tror ikke, at forhandlingerne er slut, så det kan vi vist ikke offentliggøre. Det blander vi os ikke i.

Mark: - Det bliver spændende.

Lukas: - Vi ved først hvor vi er, når vi kommer ud af bussen. Nej, så det var Roskilde. Haha. Vi skal ikke spille Roskilde, kan vi lige hilse og sige.

Mark: - Det ved vi ikke.

Lukas: - Vi kommer ikke til at spille Roskilde, for vi har ikke tid.

Mark: - Vi kan vel ikke sige, om vi gør det eller ej?

Lukas: - Så bare skriv, at vi spiller på Roskilde. Haha - ej. Vi bliver ikke booket til Roskilde – heller ikke i år.

Mark: - Men vi ved det ikke.

Hvad tør I håbe på?

Lukas: - Vi har en masse mål og ambitioner, men der er noget der ødelægger en ambition, hvis man ytrer den. Det er ligesom at puste alle lysene ud på sin kage og så råbe, hvad man ønsker sig. Det kan man ikke tillade sig: Hope for everything, expect nothing, work harder and sleep faster. Det er vores motto – og så "hånden op i handsken" – og "blæksprutten" (der bliver lavet fagter og lyde, der passer til disse udmeldinger red.). Haha.

Lukas Graham starter deres Tyskland-tour på fredag den 18. januar i Lübeck.