Nyhed

Keith Richards har fået hjernerystelse

Den ellers ukuelige rullesten faldt ned fra palme på Fiji

Billede: Steven Klein

Den normalt urystelige Rolling Stones-guitarist Keith Richards fik lørdag en mindre hjernerystelse under et ferieophold på Fiji, skriver artistdirect.com. Richards faldt tilsyneladende ned fra et palmetræ, men hvad han lavede déroppe, melder historien ikke noget om.

Richards blev fløjet til Ascot Hospitalet i Auckland, New Zealnd og indlagt til observation, mens fans strømmede til området omkring hospitalet. Hjernerystelsen var dog kun lettere, og Richards er oppegående og har det efter omstændighederne godt. Fans så også en sikkerhedsvagt bære tre guitarkasser ind på hospitalet, hvilket ligeledes tyder på, at den gamle rocker endnu ikke er gået bagud af dansen.


Alt tyder derfor på, at uheldet ikke får nogen indflydelse på Rolling Stones’ Euorpaturné, som har premiere 27. maj i Barcelona, og som bringer dem til Horsens 8. juni.

Rolling Stones' hjemmeside


ANNONCE