x

MØ tager på tur med Major Lazer

MØ tager på tur med Major Lazer

MØ har fået en forrygende start på sit soloprojekt, før hun overhovedet har udgivet et komplet album. Nu skal sangerinden varme op for de elektroniske dance-hallstjerner Major Lazer til fire Europa-jobs dette efterår i Berlin, Luxemburg, Stockholm og Oslo.  

Derudover er MØ blevet booket som headliner til flere internationale jobs på en række store europæiske scener. Det danske musiktalent skal således som hovedhavn tiltrække publikum til koncerter i London, Stockholm, Zürich, Bruxelles samt Les Inrocks-festivalen på La Gicalle i Paris med 1500 tilskuere. I alt bliver der tale om 10 nye optrædener, og i 2013 vil MØ have spillet omkring 100 koncerter i 20 forskellige lande. 

Tidligere i dag kunne GAFFA vise den nye video fra MØ til singlen "XXX 88". I forbindelse med udgivelsen udtalte MØ blandt andet: "Major Lazer er en af de kunstnere, som har påvirket mig mest, og jeg har tidligere sagt, at mit drømmesamarbejde ville være med Diplo (Major Lazers musikalske bagmand, red.)."

Det er vist på sin plads at sige, at Karen Marie Ørsted alias MØ har fået opfyldt sit ønske på alle tænkelige måder.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA