Nyhed

Hør Christopher synge beskeder fra fans

Den unge sanger gør kreativ brug af folks kommentarer på Instagram

I går optrådte Christopher i Natholdet på TV2. Her sang han en ny sang, "First Like", men om den kommer til at optræde på hans kommende album, når det rammer gaden til foråret, er svært at sige. Den morsomme sang er nemlig baseret på sms'er, den populære sanger har fået fra sine fans. Se videoen med den sjove optræden her forneden.

Samtidig udgiver Christopher en ny single i dag. Den følger efter førstesinglen "Told You So", og den er allerede gået ind på iTunes' førsteplads. Singlen "Crazy" er lavet i samarbejde med brødrene Frederik og Fridolin Nordsø (The William Blakes, The Mountains) i producerstolen, og det er der kommet et meget funky nummer ud af. 

Christopher selv udtaler begejsteret: "Jeg er sindssygt glad for "Crazy" - jeg håber, at mine fans kan lide den og er klar til noget musik, som har et lidt mere modent udtryk. Det har været en naturlig udvikling for musikken, fordi jeg selv er blevet ældre, og jeg glæder mig til at høre folks reaktioner."

Giv den funky single et lyt forneden. 


Det er efterhånden en kendt sladdernyhed, at Christopher ikke længere danner par med Medina, men kærlighedssorgerne får nok ikke lov til at lægge beslag på den 22-årige sangers hjerte. Ud over den kærlige sms-støtte fra fans og en kommende pladeudgivelse, har han også travlt med at gøre klar til en kommende forårsturné i Danmark.

Turnéplan:
21.02.2014 Frederikshavn, Det Musiske Hus
02.04.2014 Holbæk, Elværket
04.04.2014 København, Store Vega – UDSOLGT
05.04.2014 Helsingør, Toldkammeret
10.04.2014 Aarhus, Train
11.04.2014 Randers, Turbinen – UDSOLGT
12.04.2014 Kolding, Godset
18.04.2014 Odense, Posten
19.04.2014 Aalborg, Skraaen

Find billetter via GAFFA Live

Lyt til "Crazy" på Spotify


Lyt til "Crazy" på WiMP:

 


 


 

ANNONCE