Nyhed

#Kiddsvarer – Kidd svarer på læsernes spørgsmål

Rapperen, der er aktuel med albummet Kiddæssancen, fortæller blandt andet, hvorfor han stoppede – og vendte tilbage igen

Melba (Via GAFFA.dk): Hvor svært er det egentligt at være SÅ god?

– Haha, det kan til tider være rigtig svært!

KiddO (Via GAFFA.dk): Hvad er det mest trættende af at være i den branche, du er i?


– Det kan være rigtig trættende, da alle har en bagtanke med deres venlighed. Det handler virkelig om at stå sammen med folk, du også kan stole på i privatlivet. Hvis man kan det, så kan man også dele sit privatliv med dem.

z33k (Via GAFFA.dk): Hvorfor proklamerer du i Clements talkshow, at dit Kidd-projekt har været for sjov, hvorefter du fortsætter med at lave præcis samme type musik? Fik du smag for berømmelsen?

– Jeg mener nu ikke, at man kan sammenligne mit nye med mit gamle. Sådan ser jeg det i hvert fald ikke. "Kidd-projektet" eller jeg som Nicholas Kidd har lyst til at være sjov – at gøre folk glade. Jeg havde svært ved at forstå, at den jeg er på scenen eller i mine musikvideoer blev til den, folk troede, jeg var i virkeligheden. Jeg håber, at folk nu kan nyde, den jeg er på scenen og i min musikvideoer, og lade den, jeg er i det private i fred. Jeg er meget imod vores generations kamp om berømmelse. Det har og vil aldrig være mit drive. Berømmelsen er måske bare beviset på, at når jeg knokler for at lave fed musik, fede videoer og ændrer måden, man tidligere skulle gøre for at blive et navn, det virker.


julieo_o (Via GAFFA.dk): Hvad er der på din rugbrødsmad?

– Hvis det ikke er den mellem en kvindes ben, så en avokado- eller æg og reje-mad. 

Kjartan (Via GAFFA.dk): Har du lavet penge siden sidst?


– Hahahaha... tværtimod! 

Chris Dall: (Via GAFFA.dk) Hvilke tre historiske personer ville du helst drikke med?

– Simon Spies, Napoleon og Biggie Smalls


math6969 (Via GAFFA.dk): Hvor ofte ryger du weed?

– Aldrig, det er længe siden, jeg brugte tid på det.

Gustav Zarganis (Via GAFFA.dk): Kommer du til at spille noget af dit gamle materiale på tour


– Ja, nogle af de gamle sange er altid en fornøjelse at spille. Så det gør jeg helt sikkert. 

LauThomsen: Hvorfor er dine gamle sange som for eksempel Gøre Din Ting ikke på Spotify?!

– De udkom i en anden tid, men det kunne jo godt være, at man skulle rykke på at få dem på Spotify. 


Trine Munkvad (Via GAFFA.dk): Nu har du jo været lidt væk i en tid, og mange af dine tilhængere er måske hoppet på en ny dille. Hvad vil du gøre for at holde ved dine fans og være i kontakt med dem?

– Hvis de er hoppet på en ny dille, så har de måske aldrig været rigtige fans. Mit ansvar for mine fans er fede numre, fede videoer og gale koncerter. 

leoparden (Via GAFFA.dk): Hvad er dit yndlingsoutfit?


Sort og hvidt – med en enkelt ting, der har en vild farve.

leoparden (Via GAFFA.dk): Kan du godt lide leo-print?

 – Nej


leoparden (Via GAFFA.dk): Hvilken pagne ryster du?

– Jeg er smag for det søde, når jeg er i byen – Moét Nectar Imperial, så får man ikke sur halsbrand efter en bytur.

leoparden (Via GAFFA.dk): Når du smider tusser, så det regner; hvor mange tusser smider du så?


– "Jeg vil smide tusser, så det regner" Altså, så gør jeg det ikke, haha! 

leoparden (Via GAFFA.dk): Hvad er idéen bag din nye frisure?

– At jeg kan træde ind i mit alter ego. At jeg kan være en karakter, der adskiller sig fra min privat-person.


leoparden (Via GAFFA.dk): Har du nogensinde været i et langvarigt forhold? Hvis ja, hvornår?

– Jeg er i et langvarigt forhold lige nu. 

leoparden (Via GAFFA.dk): Har du en anden profession end at være musiker?


– Jeg er Heimdals Profet.

leoparden (Via GAFFA.dk): Hvor tager du i byen henne? 

– Der, hvor den bedste fest er, der kommer jeg.


leoparden (Via GAFFA.dk): Hvordan ser din drømmepige ud?

– Noget indisk afstamning, omkring 167 cm høj og mørk hud.

Melba (Via GAFFA.dk): Ryster du 'pagne for at kunne lave en vildere vask?


– Jeg hader at vaske, medmindre det er i munden på mig selv.

Speedunited (Via GAFFA.dk): Hvorfor siger mor stop? Og hvad er det, du gør frivilligt på din egen krop?

– Min mor siger stop til mit natteliv. At jeg frivilligt altid er bagud på søvn, fordi jeg elsker at være sent i studiet eller byen – helst hver dag.


Mathias de Groot: (Via GAFFA.dk): Hvad er det for nogle solbriller, du har på i Ikk' Lavet Penge-videoen? Hvor kan de købes?

–Vintage Gucci, så de kan ikke sådan lige skaffes.

 


ANNONCE