Nyhed

Billetsalget til Roskilde er startet

Festivalen afholdes fra 5. juli til 8. juli 2007. Billetter er til salg nu.

Det er 1. december, og julen sig nærmer. Måske man skulle skynde sig at forære sig selv en billet til Roskilde Festival, inden hele decemberbudgettet spenderes på familie og venner.

1475 kr. er prisen for at komme til Roskilde Festival 2007. Som forventet en lille prisstigning fra sidste år. På festivalens hjemmeside begrundes prisen således:

"Prisen stiger lidt hvert år for at følge med den almindelige prisudvikling – samt den voldsomme prisudvikling, der er på musikhonorarer. Roskilde Festival ønsker at holde billetprisen så lav som muligt – uden at gå på kompromis med kvaliteten. Roskilde Festival afvikles ikke af kommercielle årsager. Et eventuelt overskud udloddes ubeskåret til almennyttige, humanitære og kulturelle formål."


Så skulle det være på plads. Der er endnu ikke offentliggjort navne til festivalen, der løber af stablen fra 5. juli til 8. juli, med den sædvanlige opvarmning fra 1. juli.

Billetter rekvireres via Billetnet.


Billetnet
ANNONCE