x

Hyldestalbum til Joni Mitchell til foråret

Hyldestalbum til Joni Mitchell til foråret

"A Tribute to Joni Mitchell" bliver titlen på det hyldestalbum, der har været undervejs siden 2001, og nu endelig ser ud til at blive realiseret. Mange prominente navne har indspillet numre til projektet, og nu foreligger en trackliste på albummet, der er programsat til at udkomme i løbet af foråret 2007.

Den 63-årige levende legende Joni Mitchell er i øjeblikket i studiet for at indspille nyt materiale, til det der bliver første album siden siden "Travelogue" fra 2002. Mitchell var egentlig gået på pension, men den politiske sangerinde kunne ikke være den politiske situation i verden overhørig, og har derfor afbrudt sit otium for at kommentere verdenssituationen.

"A Tribute to Joni Mitchell" består af 11 Mitchell-kompositioner, genindspillet af navne den canadiske gigant har inspireret gennem sin snart 40-årige karriere.

Tracklisten til det kommende album:
Sufjan Stevens: "Free Man in Paris"
Bjork: "Boho Dance"
Caetano Veloso: "Dreamland"
Brad Mehldau: "Don't Interrupt the Sorrow"
Cassandra Wilson: "For the Roses"
Prince: "A Case of U"
Sarah McLachlan: "Blue"
Annie Lennox: "Ladies of the Canyon"
Emmylou Harris: "Magdalena Laundries"
Elvis Costello: "Edith and the Kingpin"
k.d. lang: "Help Me"
James Taylor: "River"

Joni Mitchells hjemmeside

Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA