x

Dobbelt op på Marianne Faithfull

Dobbelt op på Marianne Faithfull

Som vi skrev på GAFFA.dk tidligere på måneden, så giver Marianne Faithfull koncert i Amager Bio den 22. april. Nu er der føjet endnu en koncert til besøget, så Faithfull lægger vejen forbi Train i Århus den 19. april.

Marianne Faithfull fik i 2006 stillet diagnosen brystkræft og aflyste derfor sin allerede planlagte tre-måneders Europa- og USA-turné. Nu er kræften kureret, og den produktive og snart 60-årige rocksangerinde skyder sin turné i gang 12. marts i Budapest.

Marianne Faithfull, der har udgivet 25 album, spillet med i masser af film og skrevet flere bøger, har senest bidraget til tribute-albummet "Monsieur Gainsbourg revisited", med nummeret "Lola R For Ever". Hendes seneste udgivelse i eget navn er fra 2004, og det roste album bærer den nærmest symbolske titel "Before The Poison".

Billetsalget til koncerterne er startet via Billetnet

Billetnet

Marianne Faithfull


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA