Nyhed

Malcolm Middleton på Loppen

Tidligere Arab Strap-medlem Malcolm Middleton lægger vejen forbi Loppen i København den 24. april

For mindre end to måneder siden udkom Malcolm Middletons tredje solo-plade, "Brighter Beat", der har fået overvejende positive anmeldelser rundt omkring. Udgivelsen følges nu op af en turné, der den 24. april rammer Danmark, mere præcist Loppen i København.

GAFFAs anmelder Jeppe Krogsgaard Christensen tildelte Middletons forrige album, "Into the Woods" fem stjerner og skildrede musikken med blandt andre disse ord: "Det er ikke glansbilleder, Middleton byder på, men mørke fremsunget på en whisky-stærk dialekt i en klangverden af nedstemte violiner, primitive programmeringer og såvel sværmeriske som støjende guitarer".

Billetter til koncerten kan købes på Billetnet.


Malcolm Middletons MySpace-side

ANNONCE