Nyhed

Bjork forbereder episk optræden på Glastonbury

Det giver begrundet håb om en gentagelse på Roskilde to uger senere

Björk udsender den 7. maj sit nye album "Volta" (billedet), der bl.a. indeholder bidrag fra Timbaland og Antony (& The Johnsons).

I øjeblikket er hun hjemme på Island, hvor hun forbereder sig på sommerens koncerter, der bl.a. inkluderer en optræden på Roskilde Festival.

Inden da skal Björk spille på Glastonbury Festival i England, og overfor BBC afslører den klejne sangerinde, at hun forbereder et show af episke dimensioner.


"Vi er netop begyndt at øve, det er derfor jeg er på Island i øjeblikket. Vi har et fantastisk band og et 10 personers blæseorkester. Vi øver på fuld tid i øjeblikket, og jeg er enorm spændt, men også ret nervøs, hvilket kun er godt."

Efter sigende skulle det 10-personers blæseorkester (der også medvirker på tre numre på "Volta") udelukkende bestå af kvinder, mens koncertopsætningen også vil inkludere en islandsk koncertpianist.

Glastonbury finder sted kun to uger før Roskilde Festival, så mon ikke Björk tager hele maskineriet med sig til Dyrskuepladsen. Det skal hun.


ANNONCE