Nyhed

YouTube uddeler priser

Den velbesøgte internet-portal YouTube har kåret de bedste videoer fra det forgangne år

Otte priser – det var det antal priser, som YouTube uddelte til de bedste videoer fra sidste år, herunder to musikvideoer.

Den ene musikpris, "Most Creative Video", tilfaldt OK Go's fantastiske video til sangen "Here It Goes Again", der er blevet set over 14 mio. gange (sic). Videoen har næppe kostet mere end 20 g. lommeuld.

Prisen som "Best Music Video" gik til L.A.-sangerinden Terra Naomi, der, før hun kastede sig over video-blogging/broadcasting på blandt andet YouTube, turnerede en del, dog uden at det førte til den ønskede succes.


Satsningen på video-mediet har åbenbart givet pote, for sangerinden har fornylig skrevet en pladekontrakt og hendes vindervideo, "Say It's Possible", er første single fra Terra Naomis kommende album.

Se vinderne her


ANNONCE