Vi har mødt det engelsk-libanesiske pophåb, der spiller i Lille Vega i aften
Det gamle London-spillested Koko med sine bordelrøde vægge, krummelurer og kolossale diskokugle var den perfekte ramme for popverdenens pt. hotteste stjerneskud, da han i slutningen af februar gav en overgearet koncert, som havde mere til fælles med en børnefødselsdag og nytårsaften. Mika, eller Mica Penniman, var lige kommet sig over en forkølelse og kunne igen ramme alle de ekstremt høje toner, der normalt kun er forbeholdt Mew-fans og hunde. Showet bød på et overflødighedshorn af glimmerkanoner, gigantiske balloner, dansere udklædt som aber og lillepige-dukker samt to ”frodige” cowgirls under delle-hymnen "Big Girls (You Are Beautiful)".
Dagen efter happeningen har Mika inviteret pressen forbi, men tidsplanen er skredet så meget, at den sidste håndfuld interview sættes sammen til et rundbordsmøde, hvor GAFFA blandt andet deler tid med et par tyske tabloidmagasiner, der forgæves fisker efter en afklaring på sangerens seksualitet (man behøver ikke at være den skarpeste lygtepæl på gaden for at regne ud, at han er lige så straight som tårnet i Pisa). Men den kun 23-årige Mika har lært, at privatliv kaldes privatliv, fordi det er privat, og det samme får tyskerne at vide.
Du har formodentlig allerede hørt singlen "Grace Kelly". Ellers kommer du uomtvisteligt til det og sikkert også til resten af det farverige "Life In Cartoon Motion"-album, der på umærkelig vis mikser lyden af Scissor Sisters, Queen, The Darkness, Rufus Wainwright og Robbie Williams. Der er højt til hvælvingen, og Mika er ikke for fin til at lefle for de laveste pop-fællesnævnere, med et glimt i øjet. Enten hader man hans letbenede kompositioner, eller også overgiver man sig hovedkulds til de kulørte og pågående popperler.
Skolen er irrelevant
Libanesisk fødte Mica Penniman fandt hurtigt ud af, at musikken var hans kald, også selvom han blev mobbet voldsomt i skolen og holdt udenfor som værende anderledes på grund af interessen.
– Jeg var også lidt tykkere som barn, eller meget, for nu er jeg tynd som en rive, jeg sang, jeg samlede på legetøj og kunne lide kunst. De kaldte mig alt fra bøsse til ham med den fede mor. Der er to typer børn: lederne og de, der tilbedte dem, men jeg ville ikke tilbede kødhovederne. Skolen er et meget kunstigt sted, komplet irrelevant i forhold til den rigtige verden. Jeg er glad for, at jeg fandt ud af det i en tidlig alder, og det hjalp mig til at overleve mobberiet.
Var modgangen en drivkraft til at bevise, at du var noget specielt?
– Nej, jeg har intet at bevise, jeg er ikke Eminem. Jeg blev ødelagt i skolen, alle var ude på at knuse mig, så jeg var meget stille i skolen – jo ældre jeg bliver, jo mere barnlig opfører jeg mig.
Et faktum, ikke kun hans herligt naive let-på-tå-musik og sceneshow eksemplificerer, men også det faktum, at han har voldsomt svært ved at sidde stille i sin stol og mest af alt fremstår som en knægt, der hellere vil ud og lege.
Japanske animationsfilm og David Bowie
Der er meget, der skal gå galt, hvis Mika ikke bliver en af årets helt store popstjerner, hvilket han med et rekordstort antal hitlisteførstepladser hjemme i England allerede er. Britiske BBC havde ham i toppen af en liste over navne, der bliver store i 2007, men selvom alt synes at flaske sig for sangeren, var det ikke lige nemt at få overbevist andre om at satse på hans musik.
– Jeg levede et dobbeltliv, hvor jeg studerede klassisk musik om dagen og lavede popmusik om aftenen. Jeg var nødt til at arbejde som tjener for at have råd til at indspille min egen musik. Jeg vidste, at jeg ikke ville være klassisk musiker, men samtidig var pladeselskaberne ikke interesserede i de demoer, jeg sendte ud.
Branchefolkene var dog ikke helt døve over for Mikas kunnen, der var inspireret af alt fra Prince over David Bowie til japanske animationsfilm, men de ville hellere modellere ham om til velkendte forme.
– Jeg fik hele tiden at vide, at jeg skulle lave en Craig David-plade, en Robbie Williams-plade, en David Gray-plade, men jeg vil ikke bare være popstjerne, jeg vil være ringleder i dette absurde cirkus. For at opnå noget her i livet skal man være lige dele hårdarbejdende og lide af vrangforestillinger. Og vrangforestillingerne og drømmeriet synes faktisk at være det vigtigste.
Mika spiller i Lille Vega, København 6. april. Koncerten er udsolgt.
