Nyhed

Drake tager fejden med Meek Mill til nye højder

Gårsdagens koncert i Toronto bød på en næsten endeløs række af spydigheder mod rap-rivalen

Som vi skrev i sidste uge, har Drake (billedet) rodet sig ud i en større fejde med rap-rivalen Meek Mill. Stridighederne brød ud, da Meek Mill beskyldte Drake for at bruge en ghostwriter til at skrive sine rap-tekster, og siden har de to kamphaner kritisereret hinanden med flere diss-sange. I aftes tog Drake så striden til nye højder under sin koncert på sin selvarrangerede OVO Fest i hjembyen Toronto, skriver Entertainment Weekly.

Drake indledte koncerten med sine to Meek Mill-diss-sange, "Back to Back" og "Charged Up", mens hånende billeder af Meek Mill blev vist på storskærm. På et af dem så man nogle mænd bære en kiste under overskriften "Meek Mill checking out of his hotel this morning", på en anden blev han tildelt en "Participation Award" for SIT diss-track, "Wanna Know", og på et tredje optrådte han som en Simpsons-figur, der skulle skrive på tavlen, at han ikke måtte vise disrespekt for "the 6 God", altså Drake.

Ifølge Meek Miller skulle rapperen Quintin Miller være Drakes ghostwriter, men det har både Drake og hans producer Noah "40" Shebib benægtet. Miller er dog krediteret for at have været med til at skrive flere sange på Drakes seneste album, "If You're Reading this it's Too Late".


Ved koncerten på OVO Fest medvirkede i øvrigt flere markante gæster, nemlig Future, Kanye West, Travi$ Scott og Pharrell.

Hør Drakes to diss-sange og Meek Mills svar nedenfor.

ANNONCE