Nyhed

Hozier kommer til Danmark

Den sekstjernede irske sangskriver spiller koncert i Danmark til vinter

Hozier, der kunne opleves på Tinderbox-festivalen i Odense, sætter nu atter kursen mod nord til sin anden koncert i Danmark. Mandag den 29. februar spiller han i Falconer Salen i København. Billetter sættes i salg på fredag klokken 10 og kan købes lige her. 

GAFFA Plus-medlemmer kan dog købe billet til Hozier i presale fra 2. september kl. 10 til fredag 4. september kl. 10. Køb billetter her

Hozier brød igennem i 2013 med "Take Me to Church", som placerede sig pænt i toppen af alle nævneværdige hitlister. Også det selvbetitlede debutalbum høstede roser og fortjente sig hele seks stjerner fra GAFFAs begejstrede anmelder. Da ireren optrådte på Tinderbox tidligere på sommeren, blev der også sået håb om et snarligt gensyn med songwriteren i Danmark:

"En smuk dansk koncertdebut for Hozier, der understregede, at han er langt mere end et one hit wonder, men tværtimod et kæmpetalent og et stort håb. Forhåbentlig kommer han snart tilbage – gerne efter solnedgang."


Endnu en gang blev vore bønner hørt. Lyt til singer/songwriterens gennembrudshit herunder. 

ANNONCE