Hun vil både tage publikum tilbage til klassikerne og frem til de nye sange
Næste forår kommer lyset igen – og det samme gør Anne Linnet, når hun spiller 18 koncerter i Danmark i en intim opsætning med en trio. Her vil hun både spille hits, men også sange fra det nye album Sange til Livet, der som en ”Forårsdag” bare har ventet på at blive udgivet.
For tilbage i november udkom hele 50 sange, hvor nogle har ligget i venteposition siden 2003, inden de nu er kommet ud i verden.
LÆS OGSÅ: Musikalsk søstersolidaritetsfest vakte jubel i Jylland
”Det er et livsprojekt, det er det. Men det er først inden for de senere år, jeg har tænkt, at nu ser jeg lige, hvad der ligger i gemmerne og ser, om det er noget, andre mennesker kunne have glæde af. Og det tror jeg faktisk, det er,” fortæller hun i en pressemeddelelse.
Det er en anderledes lyd, kun akkompagneret af pianisten Jesper Bo Hansen, og med skriverier gennem tyve år kunne man tro, at det var lidt af en rodebutik. Men på en måde giver det naturligt mening.
”Den ene sang kommenterer på en anden, og en tredje sang uddyber dele af den fjerde," fortæller hun.
Koncertdatoer
Torsdag den 30. marts - Teaterbygningen, Køge
Fredag den 31. marts - Gimle, Roskilde
Lørdag den 1. april - Viften, Rødovre
Onsdag den 5. april - Rotationen, Holbæk, Holbæk
Torsdag den 13. april - Nakskov Teater, Nakskov
Fredag den 14. april - Mantziuslive, Birkerød
Lørdag den 15. april - Stars, Vordingborg
Torsdag den 20. april - Kedelhuset, Silkeborg
Fredag den 21. april - Svendborg Teater, Svendborg
Lørdag den 22. april - Brundby Hotel, Samsø
Fredag den 28. april - Lousiana, Humlebæk
Lørdag den 29. april - Pakhuset i Nykøbing Sjælland, Nykøbing Sj
Torsdag den 4. maj - Musikhuset Aarhus, Aarhus
Fredag den 5. maj - Magasinet, Odense C
Lørdag den 6. maj - Glyptoteket, København
Torsdag den 11. maj - Arken, Ishøj
Fredag den 12. maj - Skråen i Nordkraft, Aalborg
Lørdag den 13. maj - Musikhuset Esbjerg, Esbjerg