Nyhed

Anne Linnet rejser Danmark rundt med ”livsprojekt”

Hun vil både tage publikum tilbage til klassikerne og frem til de nye sange

Næste forår kommer lyset igen – og det samme gør Anne Linnet, når hun spiller 18 koncerter i Danmark i en intim opsætning med en trio. Her vil hun både spille hits, men også sange fra det nye album Sange til Livet, der som en ”Forårsdag” bare har ventet på at blive udgivet.

For tilbage i november udkom hele 50 sange, hvor nogle har ligget i venteposition siden 2003, inden de nu er kommet ud i verden.

LÆS OGSÅ: Musikalsk søstersolidaritetsfest vakte jubel i Jylland


”Det er et livsprojekt, det er det. Men det er først inden for de senere år, jeg har tænkt, at nu ser jeg lige, hvad der ligger i gemmerne og ser, om det er noget, andre mennesker kunne have glæde af. Og det tror jeg faktisk, det er,” fortæller hun i en pressemeddelelse.

Det er en anderledes lyd, kun akkompagneret af pianisten Jesper Bo Hansen, og med skriverier gennem tyve år kunne man tro, at det var lidt af en rodebutik. Men på en måde giver det naturligt mening.

”Den ene sang kommenterer på en anden, og en tredje sang uddyber dele af den fjerde," fortæller hun.


Lørdag kommer de første danmarkssange i nyt musikprogram: Oplev Anne Linnet, Odbjerg og Stine Bramsen

Koncertdatoer

Torsdag den 30. marts - Teaterbygningen, Køge

Fredag den 31. marts - Gimle, Roskilde

Lørdag den 1. april - Viften, Rødovre

Onsdag den 5. april - Rotationen, Holbæk, Holbæk

Torsdag den 13. april - Nakskov Teater, Nakskov

Fredag den 14. april - Mantziuslive, Birkerød

Lørdag den 15. april - Stars, Vordingborg

Torsdag den 20. april - Kedelhuset, Silkeborg

Fredag den 21. april - Svendborg Teater, Svendborg

Lørdag den 22. april - Brundby Hotel, Samsø

Fredag den 28. april - Lousiana, Humlebæk

Lørdag den 29. april - Pakhuset i Nykøbing Sjælland, Nykøbing Sj

Torsdag den 4. maj - Musikhuset Aarhus, Aarhus

Fredag den 5. maj - Magasinet, Odense C

Lørdag den 6. maj - Glyptoteket, København

Torsdag den 11. maj - Arken, Ishøj

Fredag den 12. maj - Skråen i Nordkraft, Aalborg

Lørdag den 13. maj - Musikhuset Esbjerg, Esbjerg

 


ANNONCE