Nyhed

Peter Pan-stemning på Lucky Los nyeste single

Barndommens umiddelbarhed er temaet på Lucky Los seneste single

”I Will Always Be You” er den nyeste single fra Lucky Lo, og den handler om at finde tilbage til barndommens magi.

”Børns mavefornemmelse er mere intakt, og de er gode til at følge deres intuition. Når vi bliver voksne, glemmer vi lidt evnen til at lytte til, hvad vores krop og underbevidsthed prøver at kommunikere,” forklarer Lo Ersare, som er Lucky Los borgerlige navn.

LÆS OGSÅ: LUCKY LO-INTERVIEW: Den radikale kærligheds transformative kraft


På samme måde fandt de tilbage til umiddelbarheden og den legende tilgang til lyden, da de indspillede sangen. I studiet var både Frederik og Fridolin Nordsø, der står bag nogle af Danmarks seneste hits, blandt andet ”I Wanna Be Dancing” af Drew Sycamore. Men også Lucky Los trommeslager og guitarist var med i studiet for at lave sangen.

Singlen er første nye sang efter debutalbummet Supercarry, der mødte rosende ord fra GAFFA, da det fik fem ud af seks stjerner.

”Et på alle måder yderst vedkommende udspil fra en kunstner, der bare giver og giver og i den grad er ”Stepping like a sunrise through our lives”, og forhåbentlig får lidt tilbage i form af et stort gennembrud i både Danmark, Sverige og resten af verden.”


LISTE: Alternative queer-sange, du kan varme op til Pride med

ANNONCE