Guide

LISTE: Alternative queer-sange, du kan varme op til Pride med

Historiske bygninger som Det Kongelige Teater, bybusserne og facaderne på store virksomheder ses alle klædt i regnbuens farver, når man kigger rundt i det Københavnske bybillede. Pride-ugen er i fuld gang, for endnu engang at eskalere i Copenhagen Pride Parade, på lørdag d. 20. august

En stor, farvefyldt fest, hvor tusindvis af mennesker bærer mangfoldighedens fane højt gennem gaderne, mens retten til at være og elske præcis, som du vil, hyldes og demonstreres på smukkeste vis. Og selvom paraden først og fremmest eksisterer i kraft af menneskene, så er og bliver musik stadig en af de væsentligste ingredienser, når det kommer til Priden. 

For musik kan få fut under fødderne. Men måske endnu vigtigere, så kan det samle. Og så kan det fortælle historier om, hvordan menneskelivet og vores verden omkring os tager sig ud. Det er altså også tilfældet med sange som ”Born This Way” af Lady Gaga og Diana Ross’ 80’er-hit ”I’m Coming Out”, der har opnået kulturel status som deciderede Pride-hymner. 

Men hvis du er en af dem, der ikke er til de tunge popballader, så frygt ej. GAFFA bringer dig her en liste over alternative sange fra indiescenen, der hver især adresserer queer-relaterede emner.

Lyt for dig selv og få et billede af, hvordan den nyere generation af LGBTQI+ tager sig ud, som den er repræsenteret gennem musikscenen. Eller lig et alternativt lydbillede til din Pride, mens du sammen med dine venner bærer dig frem og maler byen i regnbuefarver. 

God fornøjelse – og god Pride! 

1. "Queen" – Perfume Genius

Mike Hadreas, der er bedre kendt under kunstnernavnet Perfume Genius, har med sin flamboyante fremtræden markeret sig som en markant skikkelse på den amerikanske indiescene. 

Blandt andet ved, som åbent homoseksuel, at blande det sit dramatiske univers med samfundskritiske tekster om den verden, han lever i. Det gør han på 2014-singlen ”Queen”, der behandler det han selv kalder for ”gay panic”. Sangen handler fordomme og krænkende adfærd, der retter sig mod homoseksuelle. Noget den tilhørende musikvideo formår at artikulere på smukkeste vis, hvor Hadreas formår at udstille dette gennem humoristiske scenarier, som i bedste Rocky Horror Picture-stil viser ham i konfrontation med kønshacking og cis-kønnede mænd i jakkesæt, der prøver at forstyrre hans stil. Noget, der har markeret Perfume Genius som talerør for queer-personer i USA.

2. "Call It What You Want" – Brimheim 

Dansk-færøske Brimheim, der bærer det borgerlige navn Helena Heinesen Rebensdorff, har over sommeren været et hyppigt navn at finde på mindre festivaler som Alive og Avernax, hvor hun turnerer med sit debutalbum ”i can’t hate myself into a different shape”. At Brimheim med noget, der ligner raketfart, er blevet et af de mest efterspurgte navne på danske indiescene, er da heller ikke så mærkeligt. For med sin mørke, hviskende rockvokal og et musikalsk univers, der bevæger sig mellem de skrøbelige, stille og folk-inspirerede sange og de tunge rockballader, formidler hun samtidig tekster om ægte følelser, der med sine fængende melodier trænger ind under huden. En af dem er kærlighed. Også den svære af slagsen.

Det synger Rebenstorff om på singlen ”Call It What You Want”. Sangen handler om den modstand, som hun og hendes kone Lorri oplevede fra særligt hendes mor, der ikke ville acceptere datterens seksualitet. Men denne sang er en stærk reminder om at holde fast i hvem du er, trods den modstand du møder. Selv fra din familie. For kærlighed er kærlighed. Og den overvinder alt, som Brimheim selv synger det på smukkeste vis over Lars Lilholt-parafrasen ”You can call it what you want. But I call it love”. 

En helt perfekt sang til at fejre kærligheden i alle dens former med. 

3. "Farver" – Tessa ft. Asbjørn

Dansk raps stjernekomet fra Vestegnen, Tessa, og den danske popmusiker Asbjørn har slået pjalterne sammen og har netop udgivet en sang i anledningen af Pride. Sangen har til formål at italesætte homofobisk kultur i hiphopmiljøet for i sidste ende at gøre op med det. Og med Asbjørn, der som åben LGBTQIA+-person har dedikeret sit musikalske univers til at udfordre kønsnormative strukturer og Tessa, der er kendt for sin rolle som kvindelig rapper i en mandsdomineret arena præget af en sexistisk sprogbrug, virker de til at udgøre det helt perfekte match. Om sangen har Asbjørn selv udtalt til GAFFA:

“Farver” er Tessas og mit lille kærlighedsbarn, og vi er så stolte af det. Tessa har en stemme, der taler til både minoriteter og den brede befolkning, og det er mit største håb, at denne sang kan være med til at bygge nogle broer mellem de to.” 

4. "Chanel" – Frank Ocean 

Den amerikanske musiker Frank Ocean har med sine anmelderroste albums som Channel Orange og senest Blonde opnået status som en af nyere tids mest toneangivende musikere indenfor alternativ r&b-musik. 

Da han i kølvandet på Blonde-projektet udgav singlen den stille pianoballade ”Chanel” i 2017, blev den hurtigt hyldet for sin tekst, der med sine kønsflydende linjer som: "My guy is pretty like a girl / And he got fight stories to tell / I see both sides like Chanel / See on both sides like Chanel” er et forfriskende opgør med den binære idé om maskulinitet.  

Ocean virker til at bruge det franske modemærke ”Chanel” til at beskrive sin biseksualitet, idet Chanels logo viser to C’er, der er placeret ryg mod ryg. Dette går han som et billede på sin mandlige elskers lige dele maskuline og feminine træk. 

Et billede, der yderligere forstærkes af Chanels egen grundlægger, Coco Chanel, der stod som en progressiv figur for sin tid ved at have forhold til både mænd og kvinder – og aldrig gifte sig. 

5. "Jesus Christ 2005 God Bless America" ft. Phoebe Bridgers – The 1975 

Matty Healy, den markante forsanger og sangskriver i det britiske band The 1975 har aldrig holdt sig tilbage med at skrive om sin biseksualitet og kritisere undertrykkende strukturer i bandets tekster, som han gør det i sange som ”Loving Someone”.

Men der findes næsten ingen sang fra The 1975, der formår at udtrykke samfundskritik på så ren og raffineret vis, som det er tilfældet i ”Jesus Christ 2005 God Bless America”. Den stille, akustiske og blæserbårne sang, der bærer den skarpt sarkastiske titel, udstiller problematikken i at være queer og troende i USA – og at konflikten i, at disse ting ikke kan sameksistere.  

På sangen har Healy fået selskab af den amerikanske indiemusiker Phoebe Bridgers, som skal repræsentere et kvindeligt perspektiv. Hele sangen er bygget op om ekstrem sarkasme, der skal understrege absurditeten i disse politiske forhold. Blandt andet som når The 1975-forsangeren indledningsvist synger: ” I’m in love with Jesus Christ. He’s so nice”, for senere at synge: ”I’m in I’m in love with a boy I know. But that’s a feeling I can never show”. På samme måde udstilles denne sarkastiske splittethed mellem kærligheden til Jesus og at elske en person af samme køn i Bridgers vers, når hun synger om at være hemmeligt forelsket i en pige på afstand, for så ”masturbate the second she’s not there”. Ironien og afmagten sættes yderligere på spidsen når Bridgers og Healy sammen synger: "Fortunately I believe, lucky me. I’m searching for planes in the sea, that’s irony”.

6. "Immaterial" – SOPHIE

Det kom som et chok og efterlod en stor sorg hos fans verden over, da den skotske musiker Sophie Xeon i 2021 døde i en faldulykke i Athen. For Xeon, der gik under kunstnernavnet Sophie, havde opnået stor status på den internationale musikscene, dels ved at skubbe grænserne for den alternative popmusiks lyd i 10’erne og være en nøgleperson i tilblivelsen af hyperpoppen i Europa. Men også som et forbillede for transkønnede ved først at holde sin identitet skjult for senere at springe offentligt ud som transkvinde. Noget, der gjorde hende til et LGBTQ+-ikon, idet hendes musik også handler om hendes liv som transkvinde.  

Det belyste hun blandt andet på sangen ”Immaterial” med udgangspunkt i kønsforskere som Judith Butlers filosofi om køn, som noget, man ”gør” og ikke en noget, man er givet fra biologiens side. Med linjer som: "Immaterial girls, immaterial boys", genopfindes kønnet som en flydende substans, der ikke eksisterer i en konkret form. 

Sangen er af musikkritikere blevet beskrevet som af de helt store dance-mesterværker, som hun efterlod sig. 

7. "1950" – King Princess

Amerikanske King Princess er også et navn, der har markeret sig særligt som forbillede for queer-miljøet. Som kunstnernavnet måske antyder,  identificerer Mikaela Mullaney Straus sig nemlig som non-binær og homoseksuel. Noget, som de allerede beskrev på smukkeste vis gennem deres platinsælgende debutsingle, ”1950”. Ifølge Straus selv er den baseret på romanklassikeren The Price of Salt af Patricia Highsmith, der fortæller historien om et lesbisk forhold i 50’erne, der møder stor modstand i sin samtid. 

Om inspirationen bag sangen har de selv udtalt: ”Queer-kærlighed var engang kun i stand til at eksistere i lang tid privat, hvis det blev udtrykt gennem kunst. Sangen her er skrevet om ulykkelig kærlighed i mit eget liv, mens den også skal anerkende og hylde den del af vores historie.”

8. "Ever!" – Lucky Lo  

Kaster vi for en stund blikket tilbage mod den danske indiescene, har dansk-svenske Lucky Lo med sin udgivelse af sit debutalbum Supercarry tidligere i år gjort sig bemærket med sin karakteristiske jazzede vokal, funky produktioner og sine sange om medmenneskelighed og humanisme. 

Det demonstrerer hun også på singlen, ”Ever!”, hvis linjer som: ” They used to say that we could never never ever be an item until times changed” udtrykker en del af den undertrykkende struktur, der har kendetegnet tidligere tiders behandling af homoseksuelle. Dette forstærkes yderligere gennem musikvideoen, der i ægte tegneserielignende a-ha-stil viser et 80’er-inspireret univers med billeder af bandets medlemmer, parallelt med en kærlighedshistorie mellem mænd.

9. "I Wanna Be Your Girlfriend" - Girl In Red 

Uden hun selv vidste det, blev norske Girl In Red et forbillede for unge LGBTQIA+ verden over, da millioner af unge queer-mennesker brugte hendes musik til at springe ud på TikTok. Marie Ulven havde på trods af sine unge 23 år lavet musik i flere år, der reflekterede hendes seksualitet. En af dem var sangen ”I Wanna Be Your Girlfriend”, der beskrev en forelskelse i hendes veninde. Sangens simple og ærlige ord blev hurtigt brugt som ventil til at erklære sin kærlighed og springe ud på korte videoer på TikTok, der satte gang i en stor bevægelse af unge mennesker, der mimede linjerne til Ulvens hviskende vokal ,der synger: I don’t wanna be your friend I wanna be your bitch / And I wanna touch you but not like this”. 

Og hurra for det. 

10. "iT" – Christine And The Queens

Den franske indiemusiker, Héloïse Adélaïde Letissier, bedre kendt under kunsteraliasset Christine and the Queens, har med sit særlige take på elektronisk pop og fængende omkvæd gjort sig bemærket som et af de helt store navne på den internationale indiescene. 

Derudover står Christine And The Queens også som en markant talsmand for queer-miljøet ved at italesætte sig selv som panseksuel og evaluere de binære kønsudtryk gennem sin særlige visuelle æstetik og sit musikalske univers. Det demonstrerede hun allerede, da hun i 2014 udgav singlen” iT” som en introduktion til projektet Christine And The Queens. 

Sangen beskriver hun selv som sit ”Queer-anthem”, selvom den er ganske ambivalent. Sangens linjer, der lyder: ”Yes, I've got it / I am a man now / And there's nothing you can do to make me change my mind / I'm a man now (She lies, she lies)", beskriver hendes egen kamp for at blive taget seriøst i musikbranchen som en kvinde.

Noget, der gjorde, at hun begyndte at ønske, at hun var en mand. Ifølge den franske musiker selv har hun nu erfaret, at hun ikke behøver at være en mand for at blive respekteret. Hun skal bare være selvsikker. Og det er hun bedst, når klæder sig som hun vil og er sig selv. Og det er tilfældigvis som en mand.

Fejr priden med alle vores bud på alternative queer-sange med playlisten her: 

ANNONCE