Nyhed

Dansk kunstner er nummer et i Kina

Hedegaard er det helt store sats hos de kinesiske musikgiganter

Singlen ”All Designer” af Hedegaard og Cancun er kommet på hitlisten på Kinas største musikplatform, QQ Music, og er intet mindre end nummer et på EDM-hitlisten.

”Vi har lige hørt, at ”All Designer” er #1 i Kina på QQ Music (deres version af Spotify) på EDM-hitlisten. Det er stort! Tak til hele holdet, som gjorde det muligt,” skriver den danske DJ via Instagram.

LÆS OGSÅ: Banger-bagkatalog forplumres af forhistorisk fyld

Igen viser de sociale medier, hvordan man kan skabe en stor sang. ”All Designer” trender nemlig på appen Douyin, der er lig TikTok og lovlig i Kina.  


Hedegaard er kendt for samarbejder som ”Happy Home” med Lukas Graham og ”Twerk It Like Miley” med Brandon Beal og Christopher og har blandt andet ved hjælp af dem opnået 1,3 milliarder afspilninger på streamingplatforme.

Senest har han udgivet ”Jeep,” der igen er et sats for hans kinesiske pladeselskaber med store kampagner.

Hedegaard er ikke den eneste danske artist, som har succes i Kina. For samarbejdspartneren Christopher har før været nummer et på samme musikplatform, blandt andet med sangen "Limousine."

Christopher er nummer 1 i Kina


ANNONCE