Nyhed

Ganger drager på Danmarksturné

Kvartetten gæster fem danske spillesteder til maj

Den populære gruppe Ganger bragede for første gang ind på den danske musikscene tilbage i 2019, da de udgav deres debutalbum Mørk, som blandt andet indeholdt hittene ”Olympisk” og ”Bye Bye” og kort tid efter fulgte op med udspillet Tro i 2020.

Tilsammen har de to plader høstet hele seks af de fornemme Steppeulven-statuetter, og gruppen har modtaget P3 Guld Talentprisen. Og nu bringer gruppen to rigtigt gode nyheder, for i starten af næste år udkommer det næste album i rækken, Pisk, og i den anledning drager de til maj ud på landevejen for at turnere.

Ganger er i skrivende stund aktuelle med det første nummer fra deres kommende album - en vaskeægte popbasker, der går under navnet "Hugo". Nummeret understreger på samme tid deres eksperimenterende lyd, og så har det fået besøg af sangeren Dayyani.

LÆS OGSÅ: Ganger-sanger annoncerer solo-debutalbum – hør ny single

Da GAFFA sidst oplevede Ganger optræde live, var vores anmelder så begejstret, at gruppen blev kaldt for ”dansk pops fremtid” og fik fem, flotte stjerner:

”Den instrumentale del af en Ganger-koncertoplevelse har en masse at sige, men bandets utvivlsomme største våben er den vokale lydmur. Den står så fast, at man ikke kan andet end at overgive sig – og det gjorde vi så alle.”

Ganger består af gruppemedlemmerne Thomas Bach Skaarup, Mille Mejer Djernæs Christensen, Ninna Lundberg og Andreas Campbell.

Du kan finde billetter til koncerterne lige her her.

Turnéplan

17/5 Posten, Odense


18/5 Train, Aarhus

19/5 Store Vega, København

20/5 Skråen, Aalborg


LÆS OGSÅ: Intense vokale kraftpræstationer blev Gangers trumfkort

ANNONCE