Nyhed

R. Kellys manager dømt for stalking og chikane af vidne

Han har bevidst forsøgt at påvirke retssagen og at lukke munden på et vidne

I går blev R. Kellys manager Donnell Russell idømt 20 måneders fængsel efter at have erklæret sig skyldig i at stalke og chikanere et af ofrene for R. Kellys seksuelle misbrug.

Russell har ”truet, chikaneret og intimideret i et forsøg på at lukke munden på et af R. Kellys ofre og forhindre hendes stemme i at blive hørt,” fortæller advokaten Breon Peace ifølge en pressemeddelelse, skriver NME.

LÆS OGSÅ: Vidne i R. Kelly-retssag: Lavede sexvideo med Kelly som 14-årig

Mediet skriver, at han har stalket både kvinden, men også hendes mor, og at han gennem telefonopkald, e-mails og telefonbeskeder har chikaneret begge. Blandt andet ved at true med at dele seksuelt eksplicitte billeder af kvinden, hvis ikke hun trak sin sag tilbage.

Billederne lagde han op i en Facebook-gruppe kaldt Surviving Lies – en titel, som trækker paralleller til serien Surviving R. Kelly, der satte R. Kellys seksuelle misbrug i lyset.

Det er ikke første gang, Russell har brudt loven. I 2018 truede han med skud, hvis ikke man aflyste visningen af Surviving R. Kelly.

R. Kelly kommer i fængsel – i lang tid


ANNONCE