Et nyt leak hævder, at Pixel Fold er hastigt på vej – og den bliver dyr
Google selv har endnu ikke selv annonceret nogle foldbare smartphones, men rygterne har floreret i flere år. Og nu er der forlydender om, hvordan den kommende foldbare smartphone kommer til at se ud.
Rygterne kommer fra den meget populære tech-kanal på YouTube, Front Page Tech, der flere gange før har forudset præcist, hvad Google ville lancere. De fremviser nogle renderinger af den kommende Pixel Fold, der ikke alene skulle være fysisk større end Samsungs Fold 4, men som også skulle have en større kanter om skærmen.
Designet af den lukkede smartphone skulle minde meget som Pixel 7 på fronten, mens bagsiden skulle være forsynet med et noget større kamerahus, hvilket kan få den til at se lidt mere kantet ud.
Ifølge Front Page Tech skulle Google arbejde på deres foldbare smartphone under navnet Project Passport. I modsætning til Samsungs Fold 4 skulle der ikke komme et kamera under den store foldbare skærm, i stedet er kanten stor nok til at rumme et kamera på 9,5 megapixel.
Endelig mener Front Page Tech, at den kommende Pixel Fold får en pris på linje med Fold 4 fra Samsung, og dermed træder Google for alvor ind på markedet for high-end smartphones – rent prismæssigt.
Hvornår vi får mobilen at se, er stadig for tidligt at gætte på. Men meget tyder på, at 2023 bliver året, hvor også Google er klar med en foldbar smartphone.