Nyhed

VOLDSOM ANKLAGE AFVIST: Stjernerappers voldtægtsanklage afvist på grund af forældelsesfrist

Ifølge anklagen skulle Tremaine Aldon Neverson have voldtaget en kvinde tilbage i 2016

I februar i år blev musiker Trey Songz sagsøgt for 20 millioner dollar af en kvinde, der påstod, at han havde voldtaget hende til en fest i Los Angeles i 2016. Kvinden har fortalt, at hun sagde nej til samleje med Songz, der ikke lyttede til hende, skriver Pitchfork.

I juli blev sagen afvist, men den blev efterfølgende genindleveret med de samme beskyldninger. Dog viste retsdokumenter, at forældelsesfristen udløb i 2018, hvorfor Songz juridiske team fik succes med at få sagen afvist.

Anklagen er derfor helt droppet nu, og sagen er blevet afvist. Det fortæller Songz advokat Randall M. Awad til Pitchfork.

Det er ikke første gang, at Trey Songz er blevet anklaget for seksuelt overgreb. Det blev han også tilbage i november 2021 under et hotelophold i Las Vegas, og i 2017 blev han anklaget for ”seksuel intimidering” af skuespilleren Keke Palmer.

Derudover har Songz haft andre kontroverser med politiet, da han blandt andet ikke har fulgt nogle corona-restriktioner.

LÆS OGSÅ: Trey Songs anklaget for seksuelt overgreb
ANNONCE