Nyhed

Nyt headset skal også kunne bruges som smykker

Beyerdynamic lancerer nu to nye headsets, der også skal gøre det ud for smykker

Selvom de forskellige producenter af headsets forsøger sig med nye designs, så er de stadig alle stort set udformet over samme læst. Men lydspecialisten Beyerdynamic har deres Xelento-serie, der rent designmæssigt i lige så høj grad skal virke som smykker.

De er nu klar med anden generation af Xelento remote og Xelento wireless, der har hver deres brugsscenarie i tankerne, men som begge skal kunne gøre det ud for smykker.

Samtidig lover Beyerdynamic at begge leverer den lyd vi er kommet til at forvente fra virksomhedens produkter.

bayerdynamics Xelento wireless
bayerdynamics Xelento wireless

Begge skulle have højopløselig lyd, der er drevet af deres egen Tesla-teknologi, hvilket er ganske små drivere, der stadig skulle levere en ekstraordinær detaljeret lyd og skabe et stort rum til lyden.


Beyerdynamic oplyser, at driverne er på 11 millimeter, envejs og at de kombinerer akustisk erfaring og håndværk for at skabe højkvalitets-teknologiske produkter.


De er også udstyret med et akustisk filter, der skulle fremhæve de finere detaljer, ikke mindst i den højfrekvente del af lyden.

Begge headsets, det ene med kabler, det andet helt trådløst, er certificerede Hi-Res Audio og Hi-Res Audio Wireless, hvilket skulle garantere den gode lyd.

bayerdynamics Xelento remote
bayerdynamics Xelento remote


Samtidig fortæller Beyerdynamic, at disse headsets er designet som smykker med et sofistikeret design, og de bedste materialer tilgængelige.

Begge headsets er på markedet nu, men prisen er høj. Du skal finde omkring omkring 1000 euro for remote og 1.200 euro for wireless.

LÆS OGSÅ: Nu skal det være lettere at skabe oplevelser på computeren


ANNONCE