Nyhed

NÆSTVED METALFEST 2023: Paradise Lost og 23 andre navne kommer til Sydsjælland

Den sjællandske metalfest offentliggør årets musikprogram

Det er nu femte år i træk, at Næstved Metalfest kan invitere til Sjællands største friluftsmetalfestival. I år er ambitionsniveauet sat højt, når 24 bands fra lande som Italien, Spanien, Israel, England, Danmark og Sverige invaderer den sydsjællandske hovedstad. Derudover vil Næstved Metalfest også for første gang vare tre dage i stedet for to.

Den færdige spilleplan for festivalen er netop blevet offentliggjort, og på toppen af dette års program finder man det gotiske metalband Paradise Lost. Paradise Lost blev dannet tilbage i 1988, og metalbandet har siden udgivet intet mindre end 16 album, hvor det seneste Obsidian udkom i 2020.

Festivalgængere kan derudover også se frem til blandt andre italienske Lacuna Coil, det svenske dødsmetalband Grave, aarhusianske Illdisposed og spanske After Lapse.


Dertil finder man også et mindre dansk band på programmet ved navn Mea Culpa. Det melodiske dødsmetalband vandt nemlig hjerterne hos dommerpanelet ved en lokal konkurrence, hvor prisen var en plads på plakaten til Næstved Metalfest 2023.

Næstved Metalfest løber af stablen mellem den 24.-26. august, og i dag (den 27. april, red.) sættes de eftertragtede 1-dages billetter til salg. Det er muligt at købe 1-dages billetter til fredag og lørdag, mens der kun er adgang torsdag ved køb af billet til alle tre dage.

Det fulde line-up kan til Næstved Metalfest 2023:


Paradise Lost
Lacuna Coil
Grave
Artillery
Strigoi
Illdisposed
Defacing God
Nicklas Sonne
Trold
Ghost Iris
Thorium
After Lapse
Structural
Hellmaze
Lotan
Vandsind
Dethrxner
Steel Inferno
Sickomania
Exelerate
Steffen Jungersen Divided Multitude
Needless
Mea Culpa

LÆS OGSÅ KONCERTANMELDELSE (BÆST + ILLDISPOSED): Flere koncerter på aarhusiansk muld, tak!

ANNONCE