Gruppens musik forener elementer af punk og postpunk med new wave og Neue Deutsche Welle.
Odense goth/punk-med-mere-klub Klub Golem er klar med et nyt arrangement på Kulturmaskinen i Odense 8. april klokken 20.
Aftenens live-navn er Totenwald, der har base i Berlin, men med en international samling af medlemmer. Gruppens musik forener elementer af punk og postpunk med new wave og Neue Deutsche Welle. Totenwald har optrådt forskellige steder i Europa og i USA.
Der bydes vanen tro også på dj's, nemlig Olivia Obskur, Lærke Lømmel, Totem, Eric Evil, Ras Bolding og Ghost Girl. Man kan forvente genrer som goth, synth, industrial, ebm, new wave, punk, neofolk, electronica og lignende.
Arrangementet foregår på Kulturmaskinen, Farvergården 7, 5000 Odense C. Dørene åbner kl. 20:00 og lukker kl. 02:00. Det koster 50 kr. at komme ind.