Nyhed

DOMMEN ER FALDET: Skud mod Megan Thee Stallion koster Tory Lanez lang fængselsstraf

"Anklagede skød Megan fordi hun sårede hans ego, det var et udtryk for misogyni"

Megan Thee Stallion - alias Megan Jovon Ruth Pete - indtog Roskilde Festivals Orange Scene sidste sommer, og har høstet roser for sine indtil videre to album, Good News og Traumatize.

I juli '20 var den nu 28-årige rapper imidlertid gestand for en mindre behagelig form for opmærksomhed, da hun - bogstaveligt talt - blev skudt i foden af sin canadiske kollega Tory Lanez i forbindelse med et skænderi til en fest i Los Angeles.

Nu er dommen så afsagt over Lanez, som kan se frem til ikke mindre end ti år i fængsel for sin forbrydelse. Det skriver Rolling Stone og en række andre medier torsdag. Lanez blev allerede tilbage i december kendt skyldig i legemsangreb af særligt rå, brutal eller farlig karakter med skydevåben, grov uagtsomhed og for at have skjult et skydevåben i sin bil.


Ved domsafsigelsen tirsdag talte Lanez selv til dommerne, og bed sammen med sine advokater om en som som vil give ham en chance for at bevise, at han havde forbedret sig.

Megan Thee Stallion, Roskilde Festival, 2022.
Megan Thee Stallion, Roskilde Festival, 2022.

"Jeg står foran jer som far til en seks-årig, som har brug for mig hele vejen," lød det fra den 31-årige rapper, som fortsatte:


"Der har været en fejlagtig opfattelse af mig som det her uhyre, som slet ikke angrer, men det er simpelthen ikke sandt," hævdede Lanez, som ikke ville gå i detaljer med begivenhedsforløbet den skæbnesvangre aften i 2020: 

"Alle var fulde den aften, og jeg sagde nogle ting, som jeg ikke skulle have sagt. Offeret var min ven, og hun betyder stadig noget for mig. Vi havde begge mistet vores mødre, og sad og drak til vi ikke kunne føle noget. Jeg tager det fulde ansvar for alt, hvad jeg gjorde den aften."

Efterfølgende opsummerede Lanez' advokat, Jose Baez, som klients fremlæggelse, mens der blev vist et slideshow med blandt andet billeder Lanezs afdøde mor, screenshots af beskeder fra Megan på sociale medier og et brev fra Lanezs søn, rapporterer Rolling Stone.


Den offentlige anklager, Alexander Bott, var dog ikke overbevist. Inden dommen blev afsagt, konstaterede han tørt, at det "føles, som om vi er forsamlet til uddelingen af prisen for årets mand."

"Vi er her i anledning af en rædselsfuld voldshandling, som anklagede udøvede overfor en forsvarløs kvinde. Det var handlinger udført af en misogyn kujon," udtalte Bott og tilføjede:

"Anklagede skød vidnet, fordi Megan sårede hans ego. Handlingen var udtryk for misogyni."


Tory Lanez debuterede med albummet I Told You i 2016 og besøgte samme år Amager Bio. I foråret 2017 vendte han tilbage til Danmark og gav koncert på Store Vega. 

Megan Thee Stallion siger fra på grund af sit mentale helbred

ANNONCE