Nyhed

FOTOSERIE: Se de flotteste fotos fra Karrusel-festivalen

Den københavnske elektroniske musikfestival Karrusel afviklede i år den fjerde udgave på Refshaleøen med sit særegne, cirkusinspirerede univers.

Fotocredit: Foto 1: Simon Lau, foto 2-5: Anders Dalhøj, foto 6: Andreas Konnerup, foto 7-8: Andreas Kolby, foto 9-15: Elena Perota, foto 16-27: Gabriel Miranda, foto 28-33: Mantas Hesthaven, foto 34-36: Simon Lau

Den københavnske elektroniske musikfestival Karrusel afviklede i år den fjerde udgave på Refshaleøen med sit særegne, cirkusinspirerede univers i dagene 24.-26. august. Ovenfor kan vi i samarbejde med festivalen bringe denne flotte fotoserie.

Publikum kunne også opleve spejlvægge, en himmelseng midt i buskadset, tarotlæsning, vintage make up-stande, udendørs gange med lys, masker og røde stofinstallationer under trækronerne, og ikke mindst kunne man få sig en svingtur i den farvestrålende karrusel, som lyste området op blandt røg, lasere og rave-stemning til langt ud på natten.

Musikken blev torsdag leveret af blandt andre VTSS, SPFDJ, Narciss og danske Kölsch, der bød på et hårdt klubsæt. Sydsudanske Skin on Skin lukkede fredagen med sin grimy og “drill-infused“ techno, mens også blandt andre Satori og Acid Pauli spillede op til rave-stemning. Lørdag kulminerede festen i et midnats-sæt med den britisk-canadiske stjerne-dj Richie Hawtin, der brød igennem i midten af 90'erne.



Karrusel er arrangeret af de samme folk, der står bag Distortion og finder sted den sidste lørdag i august. Næste års Karrusel ligger derfor 29.-31. august 2024.

 

LÆS OGSÅ: Anna Logics skattekiste af acid house og trance mindede os om alt, der er sjovt ved rave

 


LÆS OGSÅ: Richie Hawtin spillede op til tramp for de tålmodige technofans

 

LÆS OGSÅ: En rar, men også meget ufarlig afslutning på Karrusel


 

ANNONCE